Print
Parent Category: Astronomi
Category: Galakser
Udpluk af galaksekollisoner i GAMA kortlægningenEn større analyse af ikke mindre end 22.000 galakser, har vist at små galakser er mest effektive til at lave nye stjerner, mens de største næsten udelukkende vokser ved at opsluge små galakser.

Man har i analysen også undersøgt Mælkevejen meget nøje efter spor af tidligere kollisioner. "Mælkevejen har ikke fusioneret med en anden stor galakse i lang tid, men man kan stadig se rester af alle de gamle galakser, vi har kannibaliseret" siger Dr Aaron Robotham fra University of Western Australia.

Om 4 milliarder år vil vi opsluge vores to følgegalakser Den store magellanske sky og Den lille magellanske sky. Om yderelieg en milliard år vil vi så kollidere med vores store nabogalakse Andromeda galaksen (M31).

Andromeda galaksen er lige nu 2,5mia lysår fra os. Men deres analyse viser at om et par milliarder år, passerer den og Mælkevejen hinanden. Under passagen fanger deres tyngdekraft dem, så de kommer til at lave et kortvarigt kredsløb og kollidere.
Deres computer analyse af sammenstødet, er vist på forsiden i dagens videogalleri.

Undersøgelsen er kun ét resultat af en større galakse-kortlægnig kaldet Galaxy And Mass Assembly (GAMA), som er lavet med det Anglo Australske Teleskop i Australien. 180 andre artikler som er baseret på undersøgelsen er også under forberedelse!

Kilde: Royal Astronomical Society