En exoplanet i kredsløb om en rød dværgstjerne bare 40 lysår fra Jorden får måske ærestitlen 'det bedste sted at søge efter liv udenfor Solsystemet'. Omkring den svage røde dværg LHS 1140 kredser en enkelt superjord i den beboelige zone. Kloden er lidt større og meget tungere end Jorden, så den har sandsynligvis beholdt det meste af sin atmosfære. De to ting, sammenholdt med at det er en planet, som tilfældigvis passerer ind foran sin stjerne set fra Jorden, får den til at være et af de mest lovende mål for fremtidige undersøgelser af exoplanetens atmosfære. Det er et internationalt forskerhold, som står for opdagelsen, som offentliggøres i tidsskriftet Nature den 20. april 2017. Astronomerne har både brugt HARPS-instrumentet på ESOs La Silla observatorium og flere andre teleskoper til støtte for opdagelsen.

Den jordlignende exoplanet LHS 1140b
Den nyopdagede superjord LHS 1140b kredser indenfor den beboelige zone zone omkring en svag rød dværgstjerne med katalognummeret LHS 1140 i stjernebilledet of Cetus (Havuhyret). Røde dværge er meget mindre og koldere end Solen, og selvom LHS 1140b kredser om stjernen ti gange tættere på end Jordens afstand fra Solen, får exoplaneten kun cirka halvt så meget stjernelys, som Jorden får fra sin stjerne, Solen, men den nyopdagede planet ligger lige midt i stjernens beboelige zone. Planetbanen vender næsten så vi ser den lige fra kanten, og exoplaneten passerer ind foran stjernen og blokerer for lidt af stjernelyset, som vi modtager, med et mellemrum på 25 dage.

"Det her er den mest spændende exoplanet, jeg har set i det sidste årti" siger hovedforfatter Jason Dittman fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics (Cambridge, USA). “Vi kunne næsten ikke drømme om en mere lovende mulighed for at udføre en af videnskabens største opgaver - at lede efter liv udenfor Jorden."

LHS 1140 Den røde dværg er også aldeles venligtsindet. LHS 1140 har en lang rotationsperiode, og den udsender mindre energi i de høje energiområder end andre lignende lette stjerner. For at kunne huse liv som vi kender det, må en planet have flydende vand på overfladen, og den må have en atmosfære. I det nyopdagede tilfælde betyder planetens store masse, at den kan have haft et hav af flydende lava på overfladen i millioner af år. Det lavahav har kunnet fodre atmosfæren med damp længe efter at stjernen er faldet til ro i sin nuværende rolige tilstand, og dermed har der været mulighed for at beholde vandet på overfladen.

Den nye planet blev først opdaget med instrumenterne i MEarth projektet. De første afslørende dyk i stjernens lysstyrke blev observeret herfra, hver gang exoplaneten passerede foran stjernen. Observationerne blev så fulgt op med ESO-instrumentet HARPS, High Accuracy Radial velocity Planet Searcher. Her blev tilstedeværelsen af en superjord bekræftet, og med HARPS kunne planetens omløbstid, masse og tæthed bestemmes meget præcist.

Astronomerne anslår, at planeten er mindst fem milliarder år gammel. De har også vurderet, at dens diameter er 1,4xe mere end Jordens - det vil sige knapt 18.000km. Men den er omkring 7x tungere end Jorden, og dens høje tæthed betyder, at det sandsynligvis er en klippeplanet med en stor kerne af jern.

Superjorden her er måske den bedste kandidat for de fremtidige studier af exoplanetatmosfærer - hvis den ellers har en atmosfære. To af de europæiske medforfattere til artiklen i Nature, Xavier Delfosse og Xavier Bonfils, som begge arbejder ved CNRS og IPAG i Grenoble i Frankring slutter: "Måske vil LHS 1140 systemet vise sig at være et endnu vigtigere mål for studiet af planeter i en beboelig zone end selv Proxima b eller Trappist-1. Året i år har allerede vist sig at være et helt særligt år for exoplanetopdagelser!"

Kilde: ESO<