Del denne side
Mest Læste
Månen idag

Nyhedsbrev
Nyt fra Astro-Forum.dk
Online Brugere
|
Ateistisk konference i København 18-20 juni
Skrevet af Henrik Røsenørn
Torsdag, 17. juni 2010 12:42
|
|
|
Ateistisk Selskab præsenterer den første større ateist konference i EU. Konferencen finder sted d. 18.-20. juni 2010 i den Sorte Diamant i København, under titlen Gods & Politics. Konferencen byder på et stort antal talere fra både ind- og udland. Det bærende emne vil være religion og politik - og de udfordringer sekulatiseringsprocessen står overfor i Danmark såvel som i resten af verden. Der vil dog også være indlæg om biologi, fysik, filosofi, psykologi, sociologi, skepticisme og meget andet.
"Nye" teorier universet og livets tilblivelse, lokker med pseudovidenskabelige forklaringer der skal danne bro mellem videnskabens resultater og de religiøse skabelsesberetninger. Og mange - rigtigt mange - hopper i med begge ben og sluger det råt. Samtidigt vil religiøse skoler have skabelsesberetningen ind i natur-undervisningen i stedet for- eller som en alternativ forklaring på universet. Sidst men ikke mindst, blandes det generelle og globale politiske klima mellem øst og vest sammen med religiøse overbevisninger. Dermed er den stigende polarisering af de religiøse retninger ikke bare en trussel mod naturvidenskabens arbejde, men også en af de største trusler mod menneskehedens overlevelse på lang sigt. Videnskaben har alt for længe hældt til at religion er en personlig tros sag, men det er det ikke længere, efter at ortodokse religiøse i mange sammenhænge er begyndt at gøre udfald mod videnskaben, ved at opstille pseudovidenskabelige teorier, der har formået at så nogen tvivl om så basale grundprincipper som Darwin og Big Bang. LÆS MERE på ateist.dk |




