Med data fra det infrarøde kortlægningsteleskop VISTA på ESO’s Paranal-observatorium har et internationalt hold af astronomer opdaget 96 nye, åbne stjernehobe, der er gemt bag støv i Mælkevejen. Det er første gang, at så mange lyssvage og små hobe er blevet fundet på én gang.

Disse bittesmå og lyssvage objekter var usynlige i tidligere kortlægninger, men de kunne ikke undslippe de følsomme infrarøde sensorer i verdens største kortlægningsteleskop, som kan kigge gennem støvet.

Resultatet kommer bare et år efter starten på VISTA Variables i Via Lactea-programmet (VVV), der er et af de seks offentlige kortlægningsprojekter med det nye teleskop. Resultatet vil blive offentliggjort i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

”Opdagelsen fremhæver  VISTA og VVV-kortlægningens potentiale for at finde stjernehobe og især dem, der gemmer sig i støvede, stjernedannende områder i Mælkevejens skive. VVV går meget dybere end andre kortlægninger,” siger Jura Borissova, der er hovedforfatter af undersøgelsen.

Størstedelen af stjerner, der er mindst halvt så tunge som Solen, bliver dannet i grupper, der kaldes åbne hobe. Disse hobe er galaksernes byggesten og er afgørende for dannelsen af og udviklingen i galakser som vores egen. Imidlertid bliver stjernehobe dannet i meget støvede områder, der spreder og absorberer det meste af det synlige lys, som de unge stjerner udsender. Dette gør dem usynlige for de fleste kortlægningsteleskoper, men ikke for det 4,1 meter store infrarøde VISTA-teleskop.

”For at kunne følge dannelsen af de yngste stjernehobe koncentrerede vi vores eftersøgning mod kendte stjernedannende områder. I områder, der har set tomme ud i tidligere kortlægninger i synligt lys, har de følsomme infrarøde detektorer på VISTA afsløret mange nye objekter,” tilføjer Dante Minniti, der er ledende forsker på VVV-kortlægningsprojektet.

Gennem brug af nøje indstillet computer-software var holdet i stand til at fjerne de forgrundsstjerner, der befinder sig foran hver hob, for at kunne tælle de stjerner, der er rigtige medlemmer af hoben. Efterfølgende lavede de visuelle inspektioner af billederne for at måle størrelsen på hobene. I de mere rigt befolkede hobe lavede de andre målinger såsom afstand, alder og mængden af rødfarvning af stjernelyset, der er forårsaget af interstellart støv mellem dem og os.

”Vi fandt ud af, at de fleste af hobene er meget små og kun har omkring 10-20 stjerner. Sammenlignet med typiske åbne hobe er disse meget lyssvage og kompakte objekter – støvet foran disse hobe får dem til at fremstå 10.000 til 100 millioner gange mere lyssvage i synligt lys. Det er ikke så sært, at de var skjult,” forklarer Radostin Kurtev, et andet medlem af forskerholdet.

Siden antikken er der kun blevet fundet 2.500 åbne hobe i Mælkevejen, men astronomer vurderer, at der kan være op mod 30.000 hobe, der stadig gemmer sig bag støv og gas. Mens lysstærke og store, åbne hobe er nemme at få øje på, er det første gang, at så mange lyssvage og små hobe er blevet fundet på én gang.

Endvidere kan det vise sig, at disse 96 nye åbne hobe kun er toppen af isbjerget. ”Vi er lige begyndt at bruge mere sofistikeret automatisk software til at  lede efter mindre koncentrerede og ældre hobe. Jeg er overbevist om, at mange flere vil følge snart,” tilføjer Borissova.

Kilde: ESO