Del denne side
Nyt fra Stjerner
- Faste planeter om døde stjerner
- Når et sort hul fødes
- Bixart stjernepar
- Døende stjerneudsender gammaglimt
- Fund af ensom blå kæmpe mellem galakserne
- Usædvanlig supernova i M51
- Ny rekord for fjerneste supernova
- Død stjerne bøjer tiden
- Sådan bliver de supermassive stjerner til
- Dominerende stjernebabyer
- Fund af ny type supernova
- Stjerne hvirvles rundt om sort hul
- 14år gammel supernova kan stadig ses
- Herschel finder HELT nye stjerner
- Fund af ny stjerne tæt på Solen
- Fund af strukturer om et sort hul
- Hvor stor er en neutronstjerne?
- 3 mio km stor støvskive roterer med lysets hastighed
- Ung stjerne spyer ild
- Kold luft over nabostjerne
- Supernova skaber nyt sort hul
- Kosmiske stråler fra upernovaer
- Billede af planetdannelser
- Disko-lys på nattehimlen
- Supernovaer eksploderer inde i en skal
Mest Læste
|
Stjerner der snyder med alderen
Skrevet af Henrik Rosenørn
Onsdag, 31. oktober 2012 12:00
|
|
| Astronomi - Stjerner | |||
|
Dette nye billede af kuglehoben NGC 6362 er taget med 2,2m MPG/ESO teleskopet og dens Wide Field Imager. Sammen med et nyt billede af hobens centrale dele taget med Hubble, giver dette nye billede det hidtil bedste kig på denne forholdsvis ukendte hob. Kuglehobe består hovedsagligt af titusinder af meget gamle stjerner, men de indeholder også nogle stjerner, der ser mistænkeligt unge ud. Kugleformede stjernehobe er blandt de ældste objekter i universet, og NGC 6362 kan ikke skjule sin alder på dette billede. De mange gullige stjerner i hoben har allerede gennemlevet en stor del af deres liv og er blevet til røde kæmpestjerner. Men kuglehoben er ikke uforanderlige levn fra fortiden – en pudsig stjerneaktivitet er stadig i gang i disse tætpakkede stjernebyer. NGC 6362 er hjemsted for mange blå efternølere – de såkaldte "Blue Stragglers" - som er gamle stjerner, der har succes med at se yngre ud. Alle stjernerne i en kuglehob er dannet af samme materiale på nogenlunde samme tidspunkt (typisk for omkring 10 milliarder år siden for de fleste hobe). Alligevel er blå efternølere mere blå og mere lysende – og dermed tungere – end de burde være efter at have eksisteret i ti milliarder år. Blå stjerner er varme og forbruger deres brændstof hurtigt, så hvis disse stjerner var dannet for omkring ti milliarder år siden, så skulle de være brændt ud for længe siden. Hvordan har de overlevet? Astronomer er ivrige efter at forstå hemmeligheden bag de blå efternøleres ungdommelige udseende . I øjeblikket er der to primære teorier: stjerner kolliderer og smelter sammen eller overførsel af materiale mellem to stjerner, der ledsager hinanden. Den grundlæggende idé bag begge disse muligheder er, at stjernerne ikke blev født så store som vi ser dem i dag, men at de har fået tilført ekstra materiale på et tidspunkt i løbet af deres levetid som så har givet dem nyt liv. Selvom at NGC 6362 er mindre kendt end andre klare kuglehobe, så indeholder den meget, der er af interesse for astronomer og er blevet grundigt undersøgt i årenes løb. Den blev valgt som ét af de 160 stjernefelter til Pre-FLAMES Survey – en indledende kortlægning fortaget mellem 1999 og 2002 med 2,2m teleskopet på La Silla-observatoriet for at finde egnede stjerner til opfølgende observationer med VLTs spektroskopiske FLAMES-instrument. Billedet her er lavet med data indsamlet som led i denne kortlægning. Det nye billede viser hele hoben mod en rig baggrund af stjerner i Mælkevejen. De centrale dele af NGC 6362 er også blevet undersøgt i detaljer af NASA/ESA Rumteleskopet Hubble (LINK). Hubble-billedet viser et meget mindre område af himlen i langt større detaljer. De to optagelser – et vidvinkel billede og et nærbillede – supplerer hinanden perfekt. Denne glitrende kugle af stjerner ligger i det sydlige stjernebillede Ara (Alteret). Den kan let ses i et lille teleskop. Den blev første gang set i 1826 af den skotske astronom James Dunlop med et 22cm -teleskop fra Australien. Kilde: ESO
|







