Sort hul suger af nabostjerne I 1989 fandt den japanske røntgensatellit Ginga en klar røntgenkilde V404 Cygni. Den blev siden observeret med et røntgeninstrument på den Russiske rumstation Mir, og identificeret som et sort hul i Mælkevejen, 8000lysår herfra.

V404 Cygni er et ret stort stellart sort hul, som kredser om en anden stjerne.Det viste sig at være et kortvarigt udbrud, for V404 falmede hen og blev mere stille.

Men 15 juni 2015 registrerede NASA's Swift observatorium en stigning i røntgenstrålingen fra V404 Cygni, hvilket straks udløste en massiv observationskampagne af V404, som viste et kun timelangt voldsomt udbrud, som kortvarigt gjorde V404 Cygni til den klareste røntgen-kilde på himlen!

Integralslyskurver fra V404 Cygni
ESA's Integral rønten-rumteleskop kunne give disse meget detaljerede observationer af lyset fra det sorte hul- Langt mere detaljerede end det var muligt i 1989, under det første udbrud

Det korte udbrud er trigget af at det sorte hul suger materiale til sig fra nabostjernen - måske fordi nabostjernens elliptiske bane har bragt den tættere på det sorte hul. Men selvom det første udbrud kun var kortvarigt, lyser V404 stadig klart

"Kildens opførsel er helt ekstraordinær lige nu, med gentagne klare lysglimt, af mindre end en times varighed - noget som sjældent er set i systemer med sorte huller" siger Erik Kuulkers, Integral project scientist hos ESA" I disse øjeblikke er den det klareste objekt på røntgen-himlen - op til 50x klarere end M1, som normalt er et af de klareste objekter på høj-energi himlen."

Han tilføjer:"Det astronomiske samfund kunne ikke være mere begejstret: Mange af os var ikke engang astronomer endnu under det første udbrud, og sammenlignet med den flåde man idag har af rumteleskoper og netværk af store jordbaserede teleskoper, havde man stort set ikke noget at observere den med dengang."

Kilde:'Monster Black Hole Wakes Up after 26years'