Astronomer har fundet en usædvanligt veldefineret gas- og støvring om den unge stjerne V1052: De fatter bare ikke hvad der holder den sådan sammen, og hvad der gør den anderledes!

Kulilte findes ofte tæt omkring unge stjerner, men gassen er som regel spredt udover dens planet-dannende skive disk. "Hvad der er anderledes ved denne ring er, at det er formet mere som et tov end en middagstallerken", siger Charles Cowley, professor emeritus på University of Michigan, der ledte den internationale forskningsindsats.

"Det er spændende, fordi det er den mest begrænsede ringen, vi nogensinde har set, og det kræver en forklaring. På nuværende tidspunkt, forstår vi bare ikke , hvad der gør den til et reb, snarere end en tallerken." Måske er det magnetfelter der holder den på plads, siger forskerne. Måske er det "hyrde planeter" der tøjle den, i lighed med flere af Saturns måners måde at styre dens planetariske ringe.

"Hvad gør denne stjerne, så speciel er dens meget stærke magnetfelt, og det faktum, at den roterer meget langsomt i forhold til andre stjerner af samme type," sagde Swetlana Hubrig, fra Leibniz Institut for Astrofysik Potsdam (AIP), Tyskland. Stjernen unikke egenskaber fangede første forskernes opmærksomhed i 2008, og de har studeret det intenst lige siden.

Forståelse af samspillet mellem centrale stjerner, deres magnet-felter, og planet-dannende skiver er afgørende for astronomerne evne til at rekonstruere solsystemets historie. Det er også vigtigt at tage højde for mangfoldigheden af ​​de kendte planetsystemer uden for vores egen. Så denne nye opdagelse rejser flere spørgsmål end den besvarer om de sene stadier af stjernen og solsystemets dannelse.

"Hvorfor river turbulente bevægelser ikke ringen fra hinanden og hvor permanent er strukturen?" undrer Cowley sig

Resultaterne er netop offentliggjort online i Astronomy and Astrophysics. Papiret har titlen "The narrow, inner CO ring around the magnetic Herbig Ae star HD 101412" Forfattere fra University of Michigan, Leibniz Institut for Astrofysik Potsdam (AIP) i Tyskland, Istituto Nazionale dør Astrofisica i Italien og European Southern Observatory.

Kilde: Leipniz Institut für Astrophsik, Potsdam