Der er store og små stjerner og nogle af de helt store stjerner - de røde gigantstjerner - er især en kortvarig fase i mange store stjerners liv; I denne fase udsender de en massiv solvind som forskere har beregnet til at svare til 100 jordmasser per år, i en periode på 100 - 2.000år, afhængigt af deres masse. Selv ud fra et astronimisk perspektiv er det et voldsomt massetab over kort tid.

Varigheden på 100-2.000år er naturligvis beregnet ud fra deres massetab og oprindelige masse, som gør det muligt at beregne hvornår den kommer under en kritisk masse. Men den ret korte varighed af denne fase i deres liv har længe undret astronomer, fordi man kender til 12 røde giganter, med et massetab i den høje ende, som betyder at de også har en kortere levetid; Og med en levetid på kun hundreder af år, er det langt flere end man statistisk kunne forvente.

Men observationer med det uovertrufne ALMA mikrometer radioteleskop, som er kraftigt nok til direkte at se den voldsomme solvind, har afsløret spiralstrukturer i solvinden, som hidtil kun har været en sløret dis om stjernene.

Det har Hollandske astronomer regnet på og er kommet frem til at det kan forklares med en tæt nabostjerne, som suger solvinden til sig og samtidigt skaber spiraleffekten, når solvindene fortættes i intereferensmønstre. Det får solvindene til at se kraftigere ud end de er, når de koncentrere i området mellem stjernerne. Når massetabet dermed kun er omkring 10 jordmasser/år, vil stjernens levetid forlænges tilsvarende og det forklarer også at der er så forholdvist mange af dem skriver KU Leuven