SN1987A var en spektakulær supernova for videnskaben, som for første gang kunne observere en nærliggende supernova allerede før eksplosionen. Nu har ny teknik anvendt på dataene afsløret præcist hvordan eksplosionen bredte sig i rummet.

I 1987 eksploderede en supernova i vores nærmeste nabogalakse den Store Magellanske Sky. Fordi den var så tæt på kunne den ses med det blotteøje

Det var 23år siden, men det er også kun et splitsekund i universet, så nye mere detaljerede observationer af SN1987A giver til stadighedny viden, som også kan sammenholdes med de oprindelige optagelser

Et nyt instrument på ESO's teleskoper og en ny teknik der faktisk blev opfundet af amatører, kan nu give et 3D billede af området umiddelbart udenom supernovaen. Teknikken som kaldes "integral field spectroscopy" er egentlig udtænkt af amatører til at analysere billeder taget med almindelige kameraer, hvor man analyserer hver farveinformation fra hver pixel. Ved at sammenholde informationerne taget over flere dage og år, får man et billede af gassernes bevægelser som man kan sammensætte til en 3D model.

Metoden giver ikke nær så detaljerede informationer, men kan til gengæld bruges til at analysere gassernes bevægelse, så man kan sammensætte informationerne til en dynamisk 3D gengivelse af eksplosionen og hvordan gasserne spredes fra supernovaen.

De nye analyser viser at en supernova eksplosion ikke bare stråler ud i alle retninger, men snarere bevæger sig ud symmetrisk omkring polerne.

Det anede astronomerne allerede lidt om efter at have studeret de ydre gas-efterladenskaber fra supernovaen, men retningen var en anden end de troede. For som man også kan se af illustrationen afbøjes gasserne ved mødet med stoffet omkring stjernen, så det afbøjes ud mod polerne.

Kilde: ESO