Type 1a supernovaer menes at stamme fra kollisionen mellem to hvide dværgstjerner. Men efter at have lokaliseret resterne efter en 1a supernova, har man fundet at den startede da en hvid dværg kannibaliserede en rød kæmpestjerne

Supernovaresten som er blevet døbt N103B ligger i den store magellanske sky, 160.000 lysår herfra.

Konklusionen kommer efter grundige analyser af de gasser der er efterladt omkring stjerneresterne, som ses på billedet øverst. Og de viser tydeligt at der har været en rød kæmpe involveret, pga de specielle grundstoffer fra den som nu er spredt i skyen.

De mener med andre ord at det har været en hvid dværgstjerne der har kredset tæt om den større stjerne, som har suget stof til sig fra nabostjernen, indtil den oversteg den kritiske masse kaldet  Chandrasekhar grænsen.

Da den dermed blev for tung eksploderede i en supernova-eksplosion, som også rev nabostjernen i stykker.

Man har ellers gennem de sidste par årtier fundet meget vægtige beviser for 2-hvide dværge-teorien, på nær een undtagelse; Nemlig den supernova Kepler observerede i 1604, som også stammede fra en hvid dværg der kannibaliserede en nabostjerne.

Og som nu altså ikke længere er noget helt enestående eksempel

Kilde: JPL/NASA