Forskere fra bla. Aarhus Universitet har målt stjerneskælv som giver ny viden og indsigt i stjerners størrelse, alder og evolution

Målingerne er lavet ved hjælp af Kepler rumteleskopet, som ellers er beregnet til at finde mindre planeter om de nærmere stjerner i et repræsentativt udsnit af himlen i stjernebilledet Cygnus. Det gør den ved at måle meget små variationer i stjerrernes positioner over længere tid, og disse målinger har altså så også kunnet bruges til andet end planet-jagt.

Forskningsresultaterne er blevet til af en meget stor international arbejdsgruppe kaldet KASC, som 3 danske forskere deltager i: Søren Frandsen, Hans Kjeldsen og Jørgen Christensen-Dalsgaard - alle fra Aarhus Universitet (Se link nf.)

Forskningen har koncentreret sig om nogle udvalgte stjerner, hvoraf nogle er meget velstuderede i forvejen. Og det er især målingerne af stjernen KIC 11026764 som har nået overskrifterne.

KIC 11026764 er en stjerne der ligner Solen, men er lidt ældre. Målingerne viser at den nu i en alder af 5,94 milliarder år - har pustet sig op til en diameter der er dobbelt så stor som Solens, og vil fortsætte med at vokse indtil den bliver til en rød kæmpestjerne ligesom Solen også vil gøre engang. Dens lysstyrke varierer derfor noget uregelmæssigt, som det ses af den midterste graf i figuren herover.

Grunden til det er, at den med tiden har dannet en hel Helium-kerne, efterhånden som den i sin levetid har forbrændt 3 x Brint-atomer til 1 Helium og dermed dannet kernen. Dermed er dens forbrænding skubbet ud i en skal om denne kerne, hvilket får den til at vokse.

RR Lyrae er en anden stjerne de der gør sig bemærket; Det er en meget velkendt variabel stjerne der er blevet studeret i mere end 100år pga. dens regelmæssige  variation. Men udover dens 13,5 timer lange regelmæssige variation har den et meget fint mønster af kortere amplitude variationer, som er resultatet af den såkaldte Blazhko effekt som man endnu ikke er helt sikre på årsagen til: Enten er det en resonans effekt, eller også skyldes det variationer i stjernens magnetfelt. RR Lyraes lyskurve er den nederste af de tre i grafen

Læs mere på Aarhus Universitet
Læs også om resultaterne hos NASA