Den klare stjerne Betelgeuse i stjernebilledet Orion er ved at nærme sig slutningen af sit lliv som sandsynligvis vil ende i en supernova. Man har tidligere registreret begyndende ustabilitet i dens lys, men nu har man også fundet en gas-tåge der omgiver den

Ved hjælp af VISIR-instrumentet på ESO’s Very Large Telescope (VLT) har astronomer optaget det hidtil mest detaljerede billede af en indviklet og klar stjernetåge omkring superkæmpestjernen Betelgeuse. Denne struktur, som ligner flammer, der strømmer ud fra stjernen, bliver dannet i takt med, at dette stjernemonstrum kaster sit materiale ud i rummet.

Betelgeuse er en rød superkæmpe i stjernebilledet Orion og en af de klareste stjerner på nattehimlen. Den er også en af de største, da den har næsten samme størrelse som Jupiters bane – omtrent fire og en halv gange diameteren af Jordens bane. Billedet fra VLT viser den omkringliggende stjernetåge, der er meget større end superkæmpen selv. Den strækker sig 60 milliarder kilometer væk fra stjernens overflade – cirka 400 gange afstanden mellem Jorden og Solen.

Røde superkæmper som Betelgeuse repræsenterer en af de sidste livsfaser for en tung stjerne. I denne kortvarige fase øger stjernen sin størrelse og slynger materiale ud i rummet  med en enorm hast – på bare 10.000 år kaster umådelige mængder af materiale ud (svarende til Solens masse).

Der er to forskellige fænomener på banen, når en stjerne som Betelgeuse udslynger materiale. Den første er dannelsen af kæmpemæssige vifteagtige gasskyer (selv om de er meget mindre end den stjernetåge, der nu er optaget), der strækker sig ud i rummet fra stjernens overflade, og som tidligere er blevet set med NACO-instrumentet på VLT. Det andet fænomen, der forårsager udslyngningen af de vifteformede gasskyer, er den voldsomme op- og nedadgående bevægelse af gigantiske bobler i Betelgeuses atmosfære – ligesom kogende vand, der cirkulerer i en kedel (læs mere i eso0927).

De nye resultater viser, at de vifteformede skyer tæt på stjernen sandsynligvis er forbundne til de strukturer i den ydre del af stjernetågen, der nu er optaget i infrarødt lys af VISIR. Stjernetågen er ikke tydelig i synligt lys, fordi den meget lysstærke Betelgeuse fuldstændig overstråler den. Den uregelmæssige, asymmetriske form, som tågen har, antyder, at stjernen ikke har udslynget sit materiale på en symmetrisk måde. Boblerne af stjernemateriale og de gigantiske vifteformede gasskyer som de frembringer, er måske ansvarlige for stjernetågens klumpede udseende.

Materialet, der ses på det nye billede, er højst sandsynligt lavet af silikat og aluminiumsoxyd-støv. Det er samme materiale, der udgør det meste af skorpen på Jorden og andre stenplaneter. På et tidspunkt i en fjern fortid blev Jordens silikater dannet af en tung (og nu afdød) stjerne magen til Betelgeuse.

I dette sammensatte billede er NACO’s tidligere observationer af de vifteformede gasskyer gengivet i den midterste skive. Den lille røde cirkel i midten har en diameter svarende til ca. fire en halv gange diameteren af Jordens bane og repræsenterer Betelgeuses synlige overflade. Den sorte skive svarer til en meget lysstærk del af billedet, der er blevet maskeret for at få den mere lyssvage stjernetåge til at træde frem. Billedet fra VISIR er taget gennem infrarøde filtre, der er følsomme over for stråling af forskellig bølgelængde. Blå svarer til kortere bølgelængder og rød til længere. Billedets synsfelt er 5,63 x 5,63 buesekunder.

Kilde: ESO