Supernovaer er tunge stjerner der eksploderer. Men mindre døde stjerner kan også eksplodere som Type 1a supernovaer, hvis de før tilført masse indtil de er tunge nok. Problemet er bare at de burde udsende røntgenstråling når de suger stof til sig, men det har man ikke kunnet finde

Type 2 supernovaer er tunge stjerner der kollapser og dermed antænder en supernova-eksplosion der et kort øjeblik kan overstråle hele galaksen. Den anden væsentlige hovedkategori af supernovaer, er type 1a supernovaerne, hvor en lille kompakt stjerne der formodentligt altid vil være en hvid dværg, suger stof til sig fra en nabo-dobbeltstjerne, indtil den når en masse på 1,4 solmasser, nemlig en hvid dværg.

Men når stof accelereres ind mod en hvid dværg, burde det udsende lys, og iflg. teorien burde det være så voldsom en acceleration, at det burde være så energirigt lys at det burde komme ud som røntgen-lys. Problemet er bare at man aldrig har kunnet observere sådant røntgen-lys fra 1a supernovaer. Type 1a supernovaer er ofte cykliske, når de efter at være eksploderet, begynder at suge stof til sig igen

Så Astronomen Rosanne Di Stefan fra Harvard Smithsonian Astrophysical Observatory har undersøgt en sådan supernova og har dermed kunnet givet en forklaring på manglen af røntgenstråling. Hendes undersøgelse og model af en type 1a viser nemlig at strålingen kommer i form af udbrud,. For når den suger stof til sig, samles det i en skal om den hvide dværg, og materialet accelereres førest ind i det sorte hul når denne skal har nået en vis tykkelse, så dele af gas-skyen presses tæt nok på dværgen, til at udløse et røntgenudbrud

Kilde: Harvard-Smithsonian