Hubble billeder med dens nye kamera, viser resterne af supernovaen SN1987A som et blødende sår, hvor der stadig vælter materiale ud af resterne af stjernen, efter dens fabelagtige eksplosion for 13år siden

I 1987 eksploderede en stjerne som en supernova i vores nærmeste nabogalakse den store magellanske sky.Selv fra en afstand af 150.000 lysår, blussede denne ene stjerne op til et lyshav der kunne ses med det blotte øje fra Jorden.

13 år senere viser nye observationer med det nye Hubble kamera resterne af stjernen i uhørte detaljer, hvor man kan se en sky af materiale om stjernen.

Sammenlignet med observationer fra 2004 - lige før dens gamle spektrometer gik ud af drift, viser de nye data et stadigt større flow af Ly and H stråling fra stjernen. Det tolkes af astronomerne som et forøget flow af N⁴⁺ ioner der spredes og acceleres af et voldsomt magnetfelt om den sammenfaldne stjerne. Når stjernen falder sammen til et meget mindre legeme - en hvid dværg - acceleres den op til næsten uhyggelige hastigheder, hvilket skaber et meget kraftigt magnetfelt. Og dette magnetfelt suger dermed ioniserede gasser som jo har en elektrisk ladning ud af resterne af stjernen.

Det kan godt være at selve supernova eksplosionen kun tager få dage, men stjernens efterfølgende kollaps til en hvid dværg tager lidt længere tid. Og selv om 1987 kan føles som lang tid er det kun et splitsekund i kosmos. Det er derfor stadigvæk uhyre spændende at følge dannelsen af den planetariske tåge efter supernovaen

Kilder: University of Colorado og Science Express