En række nye fantastiske billeder fra både jordbaserede teleskoper og rumteleskoper, identificeret et savnet himmelobjekt, som har gemt sig inde i en kompliceret klump af gasstrømme i vores nabogalakse Den Lille Magellanske Sky 200 000 lysår fra Solsystemet.

Glødende gasser om neutronstjernen 1E 0102.2-7219 i SMC
Glødende gasser om neutronstjernen 1E 0102.2-7219 i SMC

Nye data fra instrumentet MUSE på ESO's Very Large Telescope i Chile, viser en markant ring af gasser i et system, som kaldes 1E 0102.2-7219. Ringen udvider sig langsomt inde i et system af flere andre strømme af gas og støv med store hastigheder, som er rester fra en supernova eksplosion. Opdagelsen har gjort det muligt for Frédéric Vogt at spore den første isolerede neutronstjerne med svagt magnetfelt udenfor vores egen galakse, Mælkevejen.

Forskerholdet lagde mærke til, at ringen havde sit centrum samme sted som en røntgenkilde p1, som var fundet nogle år tidligere, som stadig ikke kendte kilden til. Især var det ikke til at se, om p1 befandt sig inde i supernovaresten eller længere væk bag den. Først de MUSE fandt gasringen - som indeholder både neon og oxygen - lagde forskerne mærke til, at den helt perfekt dannede en cirkel med p1 som centrum. Det var for meget til at kunne være et tilfælde, og dermed blev det klart, at p1 befinder sig inde i selve supernovaresten. Med en kendt position for p1 brugte forskerne tidligere røntgenobservationer fra rumteleskopet Chandra til at klarlægge, at der må være tale om en isoleret neutronstjerne med svagt magnetfelt.

“Hvis man er på jagt efter en punktkilde, bliver det ikke meget lettere at finde den end hvis Universet er så venligt bogstaveligt at tegne en cirkel rundt om den, så vi ved hvor vi skal søge efter den.” siger Frédéric Vogt

Når tunge stjerner eksploderer som supernovaer, efterlader de en klump af varme gasser og støv - det, som kaldes en supernovarest. I disse hvirvlende områder genfordeles så de tunge grundstoffer, som tidligere er produceret inde i de tunge stjerner, så stofferne bliver sendt ud i det interstellare stof, hvor de så igen senere kommer til at indgå i nye dannelser af stjerner og planeter.

Typisk er en isoleret neutronstjerne blot nogle få gange 10km store, men de vejer mere end vores Sol, og dem med svage magnetfelter er det masser af rundt omkring i Universet. De er blot svage at finde, fordi de kun stråler i røntgenbølgelængder. Derfor er det særligt spændende, at det nu er lykkedes at finde en af dem ved at kombinere observationer i røntgenområdet og det synlige lys.

Medforfatter Liz Bartlett, som også er ESO Fellow i Chile, giver en opsummering: “Det her er det første af sin slags udenfor Mælkevejen, som vi har fået bekræftelse på, og det er blevet muligt med MUSE som hjælper. Vi mener, at vi hermed har fået åbnet for helt nye opdagelser og ny viden om disse 'generte' stjernerester."

Kilde: ESO