Lille sort hul i et dobbeltstjernesystem
Udover de centrale supermassive sorte huller, er sorte huller rester efter kernen i store stjerner der er faldet sammen i en supernovaeksplosion. De er altid 5-15 x solens masse, selvom man de sidste år også har fundet sorte huller på 25-50x solmasser, som kan stamme fra flere stjerner. Mindre stjerner der eksploderer, ender som neutronstjerner som vejer 1,4 - 2,1 solmasser; Det er en teoretisk begrænsning kaldet Chandrasekhar grænsen der afgør det; Hvis de er lettere bliver de kun til hvide dværge og hvis de er tungere bliver de til sorte huller.

Men de nylige fund af større sorte huller har fået forskere til at lede efter om der også kunne findes mindre sorte huller i gabet mellem 2,1 solmassers neutronstjerner og 5 solmassers sorte huller
Nu er problemet at sorte huller jo ikke kan ses, medmindre de suger stof til sig, som udsender røntgenstråling der afslører dem. Men små sorte huller har en mindre rækkevidde og vil dermed sjældnere suge stof til sig og forbliver dermed usynlige. Derfor måtte forskerne bruge andre metoder til at lede efter dem - nemlig ved at kigge efter stjerner som bliver rød- og blåforskudt når de kredser rundt om et andet tungt legeme

Så de ledte efter kandidater i APOGEE kortlægningen af 100.000 stjerners spektre, som de efter nogen tid kunne indkredse til 200 kandidater, som de igen sammenlignede med data fra ASAS-SN supernova-surveyet, hvilket efterlod dem med kun én kandidat - en stor rød stjerne som så ud til at kredse om noget usynligt. Efter at have studeret stjernens spektrum yderligere og sammenlignet med Gaia-data, kom de frem til at den kredsede om et usynligt objekt på 3,3 solmasser, som dermed kun kan være et eksempel på det eftersøgte 'missing-link' sorte hul, skriver Ohio State University