Del denne side
Nyt fra Stjerner
- Millisekund pulsarers rotation
- Hjælper sorte huller stjerner med at dannes?
- Smal gas-ring om ung stjerne skaber forvirring
- Første direkte billeder af stjernefødsler
- Støv fra Supernova
- Studie af blå stjerne ri Andromeda-galaksen
- Enorm database offentliggjort
- Forskere samles om at tage billede af sort hul
- Hubble finder kilden til Supernova
- "Knude" spyttet ud af sort hul
- Universel stjerndannelses-lov
- Kortlægning af Mælkvejens ydre halo
- Nyt våben til at studere sorte huller
- Skjulte planeter i støvring om ung stjerne
- Fund af ektremt hurtigt roterende stjerne
- Fund af pulsar i nabogalakse
- Første fund af dværgstjerne i kuglehob
- Vores stellare nabolag ældre end hidtil antaget
- Fund af mindste sorte huller
- Nyt kort over Mælkevejens centrale "stang"
- Tættere på at løse mysteriet om Type 1a supernovaer
- Ingen grund til at frygte supernovaer
- Gamle stjerners kerne roterer hurtigere end overfladen
- Dragefisken: Næste generation superstjerner
- Kannibalstjerne afsløret
Mest Læste
|
Fund af mega-stjerne fødsel
Skrevet af Henrik Røsenørn
Torsdag, 29. april 2010 11:42
|
|
| Astronomi - Stjerner | |||
|
Det har længe været diskuteret hvordan de tungeste stjerner overhovedet kan dannes. Men nu har man fundet en gaståge der netop er ved at kollapse til sådan mega-stjerner som kan give svaret. Astronomerne diskuterer stadig de fysiske processer der kan danne disse store stjerner. Men de er sjældne da de kun udgør få % af stjernerne, og det kun er de største gasskyer der kan danne dem. Men de fleste kendte områder af den slags er langt lys borte og dermed svære at observere i detaljer Ved at bruge CSIRO’s ‘Mopra’ radio telescope som er et 22m mellembølge radioteleskop i Australien har man fundet netop sådan en sky. den er kun 3-4 lysår stor, men meget tung og vil sandsynligvis danne en håndfuld af de supertunge stjerner. Gasskyen som kaldes BYF73 ligger godt 8.000lysår væk i stjernebilledet Carina på sydhimlen. “Med denne sky kan vi teste nogle af vores teorier om massive stjernedannelser i fine detaljer" siger dr Stuart Ryder fra Anglo-Australian Observatory
Beviserne for de indfaldende gasser kommer fra radioteleskopet som har registreret to slags molekyler i skyen – HCO+ og H13CO+. De spektrale liner fra HCO+ molekylerne viser gasser med hastigheder og temperaturer der indikerer et massivt kollaps i tågen. Forskerne har beregnet at lommerne samler masse med en hastighed på 2-3 solmasser/år, hvilket gør det til en af de hurtigst voksende kendte stjernedannelser
Gasskyen BYF73 blev fundet under et omfattende survey hvor man ledte efter massive stjernedannelses-områder i Mælkevejen Kilde: CSIRO
|








