Del denne side
Nyt fra Stjerner
- Fund af kold brun dværg-stjerne
- "Oslo-eksperimentet" kan ændre opfattelsen af supernovaer
- Kuglehoben M55
- En slags supernova - TO kilder
- Stjerne omgivet af usædvanlig sky af quarts-støv
- WISE fanger døende stjernes udbrud
- En gammel stjerne der kan nogle nye tricks
- Er brune dværge store planeter eller små stjerner?
- Udbrud fra sort hul i M83 galaksen
- Stjerne der er ved at blive flået i stykker af sort hul identificeret
- En døende stjernes sidste åndedrag
- En stjernethob inde i en stjernetåge
- Fund af den hidtil kjoldeste stjerne
- Stjernernes korte liv som superkæmper
- Fund af 2 gamle hvide dværge tæt på Solen
- Komet-massakre om nærliggende stjerne
- Sorte huller vokser primært ved at æde stjerner
- Supernovaer vender vrangen ud
- Supernovaen i M95
- Ny teori om sorte hullers størrelse
- Klasse 1a supernovaers oprindelse
- Bedste billede nogensinde af kuglehob
- Trapezium-regionen i Orion vil falde fra hinanden
- Et sjældent kig på et tidligt stjernedannelses-stadie
- Termonukleare udbrud på neutron-stjerme
Mest Læste
|
Flere spørgsmål end svar gammaglimt
Skrevet af Henrik Røsenørn
Mandag, 20. februar 2012 14:01
|
|
| Astronomi - Stjerner | |||
|
Siden de blev opdaget i 1967, har gammaglimtene (GRB) været et mysterium. I alt fald indtil 1997 da SWIFT rumteleskopet bragte os tættere på et svar; At de korte glimt som i få sekunder overstråler alt andet i universet, stammer fra kollisioner af sorte huller og neutronstjerner eller stjerne kollapser. Men svarene har skabt flere nye spørgsmål end svar ...
For siden SWIFT rumteleksopet gjorde det muligt at nå at se de korte glimt, har et andet røntgen rumteleskop FERMI også gjort det muligt at studere glimtene i detaljer. Forskere fra Penn State University som står for dele af driften af FERMI, har derfor gjort status over den nye viden om GRB'erne og alle de nye spørgsmål der er dukket op. Jettene som udsender gasser med helt ekstreme hastigheder på 99,99% af lysets hastighed er så voldsomme at de ødelægger alle planeter i mange lysårs omkreds. Vi kan så kun dem der peger direkte mod os, og kan dermed kun se 2% af dem, fordi de øvrige peger i alle mulige andre retninger. Men de udsender også andet end de hårde røntgenstråler vi hidtil har observeret: Bla. tyngdebølger og neutrinoer Derfor vil forskerne nu til at studere gammeglimtende med neutrino-detektorer Hvis der kom et gammaglimt i Mælkevejen som pegede direkte mod os - og det er der så rent statistisk kun 2% chance for at det vil gøre - vil det effektivt fjerne vores værn mod Sol-stormene. Men de burde forekomme hvert 300 mill. år, så det kan meget vel være sket tidligere i Jordens historie Kilde: Penn State University
|







