To nyligt opdagede kuglehobe er blevet føjet til de kun 158 kuglehobe, vi kender i Mælkevejen, samt en stjermehob på den anden side af Mælkevejen. De er blevet fundet på nye billeder fra ESO’s kortlægningsteleskop VISTA som en del af kortlægningsprojektet Via Lactea (VVV).

Denne kortlægning har også afsløret den første stjernehob, der befinder sig på den anden side af Mælkevejens centrum.  Lyset fra denne hob har rejst lige gennem støvet og gassen i hjertet af vores galakse for at nå frem til os.

Den imponerende kuglehob kaldet UKS 1 dominerer højre side på det første af de nye infrarøde billeder fra ESO’s kortlægningsteleskop VISTA på Paranal-observatoriet i Chile. Men hvis du kan løsrive dit blik fra dette syn, gemmer der sig en overraskelse i dette meget rige stjerneområde – en mere lyssvag kuglehob, der er blevet opdaget i data fra en af VISTA’s kortlægninger. Du er nødt til at se godt efter for at se den anden stjernehob, der kaldes VVV CL001: Den er en lille samling af stjerner i venstre halvdel af billedet.

Men VVV CL001 er blot det første kuglehobs-fund gjort af VISTA. Det samme hold har fundet et andet objekt kaldet VVV CL002, der ses i billede b. Denne lille og lyssvage gruppering er muligvis også den kuglehob vi kender, der ligger tættest på Mælkevejens centrum. Det sker sjældent, at en ny kuglehob opdages i Mælkevejen. Den seneste blev opdaget i 2010, og før de nye opdagelser var kun 158 kuglehobe kendt i vores galakse.

Disse nye hobe er tidlige opdagelser fra kortlægningsprojektet VISTA Variables in Via Lactea (VVV), der systematisk undersøger de centrale dele af Mælkevejen i infrarødt lys. VVV-holdet ledes af Dante Minniti (Pontificia Universidad Católica de Chile) og Philip Lucas (Centre for Astrophysics Research, University of Hertfordshire, Storbritannien).

Ud over kuglehobe finder VISTA også mange åbne eller galaktiske hobe, der generelt indeholder færre, yngre stjerner end kuglehobe og er meget mere udbredte. En anden nylig annonceret hob, VVV CL003, lader til at være en åben hob, der befinder sig i retning mod Mælkevejens hjerte, men meget længere væk, omtrent 15.000 lysår på den anden side af centrum. Dette er den første hob af denne type, der er blevet opdaget på den anden side af Mælkevejen.

Fordi de nyligt opdagede hobe er meget lyssvage, er det ikke nogen overraskelse, at de har været gemt i så lang tid; indtil for få år siden var UKS 1 (på billede a), faktisk den mest lyssvage kendte kuglehob i Mælkevejen, og den overstråler nemt de nyopdagede hobe. Fordi det interstellare støv absorberer og rødfarver stjernelyset, kan disse objekter kun ses i infrarødt lys, og VISTA, der er verdens største kortlægningsteleskop, er helt ideelt til at søge efter nye hobe, der gemmer sig bag støv i de centrale dele af Mælkevejen.

En interessant mulighed er, at VVV CL001 og UKS 2 er bundet sammen af tyngdekraften. Det gør disse to stjernegrupper til Mælkevejens første binære kuglehobspar. Men det kan også blot være en synslinje-effekt med hobene vidt adskilt langs synslinjen.

Disse VISTA-billeder er en kombination af optagelser gennem de nær-infrarøde filtre J (gengivet med blå farver), H (gengivet med grønne farver) og K (gengivet med røde farver). Billedernes størrelse viser kun en lille del af VISTA’s fulde synsfelt.

Kilde: ESO