ESO’s Very Large Telescope har fanget den hurtigst roterende stjerne, der til dato er fundet. Denne tunge, klare, unge stjerne befinder sig i vores nabogalakse den Store Magellanske Sky omtrent 160.000 lysår fra Jorden. Astronomer mener, at den måske har haft en voldsom fortid, hvor den er blevet udstødt fra et dobbeltstjernesystem af en eksploderende ledsager.

Et internationalt hold af astronomer har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) på Paranal-observatoriet i Chile til at undersøge de tungeste og mest lysstærke stjerner i Tarantel-tågen i den Store Magellanske Sky. Blandt de mange klare stjerner i denne stjernefødeklinik har holdet fået øje på en, der kaldes VFTS 102, som roterer med mere end to millioner kilometer i timen – mere end tre hundrede gange hurtigere end Solen og meget tæt på det punkt, hvor centrifugalkræfter flår den i stykker. VFTS 102 er den hurtigst roterende stjerne, der til dato er opdaget.

Astronomerne har også fundet ud af, at stjernen, der er omkring 25 gange tungere end Solen og omtrent hundrede tusinde gange mere lysstærk, bevæger sig gennem rummet med en markant anderledes hastighed end sine naboer.

”Den bemærkelsesværdige rotationshastighed og den usædvanlige bevægelse sammenlignet med omkringliggende stjerner fik os til at spekulere over, om denne stjerne har haft et usædvanligt liv. Vi blev mistænksomme,” forklarer Philip Dufton (Queen’s University Belfast i Nordirland, Storbritannien), som er hovedforfatter af artiklen, der præsenterer resultaterne.

Denne hastighedsforskel kunne tyde på, at VFTS 102 er en bortløben stjerne – en stjerne, der er blevet udstødt fra et dobbeltstjernesystem, efter at dens ledsager er eksploderet som en supernova. Denne tanke bliver støttet af to yderligere spor: en pulsar og en tilhørende supernovarest i stjernens umiddelbare nærhed.

Holdet har udviklet en mulig livshistorie for denne meget usædvanlige stjerne. Den kan have startet sit liv som medlem af et dobbeltstjernesystem. Hvis de to stjerner befandt sig tæt på hinanden, kan gas fra den ledsagende stjerne være strømmet over til VFTS 102 og derved fået stjernen til at dreje hurtigere og hurtigere rundt. Det ville forklare det første usædvanlige faktum – at stjernen roterer så hurtigt. Efter et kort livsforløb på omkring ti millioner år vil den tunge ledsager være eksploderet som en supernova – hvilket kan forklare den karakteristiske gassky kendt som en supernovarest, der er fundet tæt ved stjernen. Eksplosionen ville også føre til, at stjernen blev udstødt og kan forklare den tredje anomali – forskellen mellem stjernens hastighed og hastigheden på andre stjerner i området. Da den tunge ledsager kollapsede, udviklede den sig til den pulsar, der kan observeres i dag, hvilket får alle puslespillets brikker til at falde på plads.

Selv om astronomerne endnu ikke er sikre på, hvad der præcis er sket, konkluderer Dufton: ”Det er en overbevisende historie, fordi den forklarer hvert enkelt af de usædvanlige træk, vi har set. Denne stjerne viser os i høj grad de uventede sider ved de korte, men dramatiske liv, som de tungeste stjerner har.”

Kilde: ESO