Kæmpe soludrid fra en lillebitte L-klasse dværgstjerne
Stjernen ULAS J224940.13-011236.9 er en lille L-klasse dværgstjerne, der ligger 250 lysår fra Jorden. Den er kun 1/10 af Solens diameter og meget koldere, så den er faktisk ikke meget større end Jupiter!
Men analyser af et udbrud fra stjernen 13/8 2017, hvor den blev ikke mindre end 10.000x klarere end normalt, viser at det var en enorm flare. Analyserne af udbruddet viser at det var 10x kraftigere end det største soludbrud vi nogensinde har obsreveret fra Solen (Carrington udbruddet i 1859).

Et soludbrud som opstår når der opbygges magnetisk energi stjernens indre som pludselig udløses.
L-stjerner som ULAS J224940.13-011236.9 er en af de mindste type stjerner, som ligger lige på grænsen til at være en brun dværg stjerne. Det har længe været diskuteret hvor små stjerner kan være og stadig have soludbrud, så 2017 udbruddet kaster i høj grad lys over denne grænse skriver University of Warwick

Noget andet er at sådanne små stjerner har været betragtet som meget rolige og dermed potentielt gode at bo om. Men da den beboelige zone om så små stjerner er meget tætte, vil et udbrud som dette, kunne riste enhver beboelig planet om den. Dårligt nyt for eventuelle ULAS J224940.13-011236.9-beboere!