Dannelsen af en hovedserie stjerner som Solen har længe været velbeskrevet, mens der har været uafklarerede huller i forståelsen af dannelses af de store stjerner. For eksempel hvorfor de ikke bliver ved at suge stof til sig og ender i et sort hul.

Men det er nu lykkedes at forklare med en computermodel

Stjerner fødes når interstellare gasskyer begynder at falde sammen. Men når først en gassky begynder at klumpe sammen bliver det  som regel til flere klumper og mange stjerner som ender som en hel stjernehob eller klump.

Hvordan de små stjerner dannes er velbeskrevet og -forstået, men dr er huller i forklaringen på de stores dannelse. For hvorfor bliver de store, mens andre bliver små. Der er mange modeller; Nogle går ud fra at det starter med mange små klumper der falder sammen, mens andre går ud fra at de dannes af een stor klump.

En anden usikkerhed er spørgsmålet om hvorfor de ikke - eller så sjældent - bare fortsættter med at vokse indtil de ender som sorte huller.

De spørgsmål har to forskere Roberto Galvan-Madrid og Eric Keto sammen med 3 andre kolleger fundet svaret på ved en computersimulation.

Når gasserne falder samme danner de hurtigt en roterende kugle af gasser (Se bill). Denne sfære bliver hurtigt varmet op og begynder at udsende  ioniseret stråling, som får gasserne omkring den til at klumpe sammen og danne andre separate stjerner, istedet for at blive suget ind i kæmpestjernens dannelse.

Forfatterne til artiklen kalder denne proces "Fragmengterings-udsultning" (fragmentation-induced starvation), som dermed er ansvarlige for dannelsen af den store mængde mindre stjerner, som tilsammen ender som de stjernehobe vi kan observere rundt omkring

LÆS MERE på Smithsonian Astrophysical Observatory