Normalt er der kun 2 supernovaer/århundrede i Mælkevejen. Den seneste var i 2008, da den hvide dværg G1.9+0.3 eksploderede. Og nu - kun 5år efter - kan man allerede se den supernova-rest den efterlod.

G1.9+0.3 eksplosionen gik lidt upåagtet hen, fordi den ligger 28.000lysår fra os og - skjult af mellemliggende støvskyer - var ret lyssvag.

Men den var tydelig i røntgen-spektret, så den blev lynhurtigt fanget af SWIFT rumteleskopet, hvorefter Chandra røntgenrumteleskopet kunne observere den.

Selvom 28.000 lysår er langt i stjernesammenhænge, er det langt tættere på end alle de supernovaer vi kan se i andre galakser. Dermed er den en unik lejlighed til at observere fødslen af en supernova-tåge i detaljer.


Billedet her er taget i den nederste del af Chandra's spektrum. Det meste af strålingen kommer fra Synkrotron-stråling, som stammer fra elektroner der accelereres af chokbølgen efter den voldsomme eksplosion.

Udover Synkrotron-strålingen afslører Chandra spektrene også forskellige grundstoffer fra G1.9+0.3 som eksplosionen har spredt i rummet: Viden der er meget væsentlig for vores forståelse af de ellers meget lyssvage små hvide dværg-stjernerester

Kilde: Chandras missionpage