Del denne side
Nyt fra Stjerner
- Fund af kold brun dværg-stjerne
- "Oslo-eksperimentet" kan ændre opfattelsen af supernovaer
- Kuglehoben M55
- En slags supernova - TO kilder
- Stjerne omgivet af usædvanlig sky af quarts-støv
- WISE fanger døende stjernes udbrud
- En gammel stjerne der kan nogle nye tricks
- Er brune dværge store planeter eller små stjerner?
- Udbrud fra sort hul i M83 galaksen
- Stjerne der er ved at blive flået i stykker af sort hul identificeret
- En døende stjernes sidste åndedrag
- En stjernethob inde i en stjernetåge
- Fund af den hidtil kjoldeste stjerne
- Stjernernes korte liv som superkæmper
- Fund af 2 gamle hvide dværge tæt på Solen
- Komet-massakre om nærliggende stjerne
- Sorte huller vokser primært ved at æde stjerner
- Supernovaer vender vrangen ud
- Supernovaen i M95
- Ny teori om sorte hullers størrelse
- Klasse 1a supernovaers oprindelse
- Bedste billede nogensinde af kuglehob
- Trapezium-regionen i Orion vil falde fra hinanden
- Et sjældent kig på et tidligt stjernedannelses-stadie
- Termonukleare udbrud på neutron-stjerme
Mest Læste
|
En helt ny klasse stjerne-eksplosion
Skrevet af Henrik Røsenørn
Fredag, 10. juni 2011 09:27
|
|
| Astronomi - Stjerner | |||
|
I 2005 faldt en astronom fra Texas over en mærkværdig supernova ved navn 2005ap, som var 10x klarere og mere blålig end normale supernovaer, og som nu har vist sig ikke at være et enkelt tilfælde.
For omkring samme tid, fandt andre astronomer en anden besynderlig supernova ved navn SCP 06F6. Og efter nogen tids søgen kunne han - Robert Quimby som er forfatter til artiklen i Nature - identificere yderligere 2 supernovaer der også skilte sig ud på samme måde, hvoraf den sidste lige er blevet opdaget. De stammede altså ikke bare fra helt tilfældige omstændigheder, men tilhørte åbenbart en speciel klasse supernovaer.
De er også meget varme: 10-20.000 grader Kelvin, hvilket ikke er nær så varme som normale supernovaer. Deres spektre indeholder ikke Hydrogen-linier fra brint, hvilket antyder at eksplosionen kun omfatter de yderste lag af stjernen. Sidst men ikke mindst ekspanderer de med en hastighed på ca. 10.000km/s og svinder hen i løbet af ca. 50dage, hvilket er meget længere tid end normale supernovaer. Astronomerne har 2 mulige forklaringer på dem som ifølge deres modeller vil kunne forklare observationerne: Det kan være meget store pulserende stjerner på 90-130 solmasser der kaster brinten af de yderste lag når de pulserer. Og når de så eksploderer som supernovaer, ligger det resterende brint-fattige lag som en skal udenom stjernen, der dermed bliver varmet op og gør den klarere, men også dæmper dens udbredelse, så de er længere tid om at fade væk. Den anden model der kunne forklare dem, er at det er en specielt hurtigt-roterende supernova-rest kaldet en magnetar der interagerer med lokalt interstellart stof og skaber et kollaps der ender med en ny supernova. Hvilken af de to scenarier der er det rette er endnu ikke afklaret: Artiklen i Nature kom som en reaktoon på den sidste fundne af disse specielle supernovaer. Kilde: Caltech
|







Fælles for dem alle er at de ligger langt væk - 3 til 8 milliarder lysår. 