I 2005 faldt en astronom fra Texas over en mærkværdig supernova ved navn 2005ap, som var 10x klarere og mere blålig end normale supernovaer, og som nu har vist sig ikke at være et enkelt tilfælde.

For omkring samme tid, fandt andre astronomer en anden besynderlig supernova ved navn SCP 06F6.

Og efter nogen tids søgen kunne han - Robert Quimby som er forfatter til artiklen i Nature - identificere yderligere 2 supernovaer der også skilte sig ud på samme måde, hvoraf den sidste lige er blevet opdaget. De stammede altså ikke bare fra helt tilfældige omstændigheder, men tilhørte åbenbart en speciel klasse supernovaer.

Fælles for dem alle er at de ligger langt væk - 3 til 8 milliarder lysår.

De er også meget varme: 10-20.000 grader Kelvin, hvilket ikke er nær så varme som normale supernovaer.

Deres spektre indeholder ikke Hydrogen-linier fra brint, hvilket antyder at eksplosionen kun omfatter de yderste lag af stjernen.

Sidst men ikke mindst ekspanderer de med en hastighed på ca. 10.000km/s og svinder hen i løbet af ca. 50dage, hvilket er meget længere tid end normale supernovaer.

Astronomerne har 2 mulige forklaringer på dem som ifølge deres modeller vil kunne forklare observationerne:

Det kan være meget store pulserende stjerner på 90-130 solmasser der kaster brinten af de yderste lag når de pulserer. Og når de så eksploderer som supernovaer, ligger det resterende brint-fattige lag som en skal udenom stjernen, der dermed bliver varmet op og gør den klarere, men også dæmper dens udbredelse, så de er længere tid om at fade væk.

Den anden model der kunne forklare dem, er at det er en specielt hurtigt-roterende supernova-rest kaldet en magnetar der interagerer med lokalt interstellart stof og skaber et kollaps der ender med en ny supernova.

Hvilken af de to scenarier der er det rette er endnu ikke afklaret: Artiklen i Nature kom som en reaktoon på den sidste fundne af disse specielle supernovaer.

Kilde: Caltech