Type 1a supernovaer sker når en hvid dværg har suget nok materiale til sig fra en nabostjerne er svære at simulere, netop fordi der er en nabostjerne. Men det er lykkedes at lave en 3D simulation der tager højde for nabostjernens turbulens.

2 unge astronomer fra Stony Brook University der bla. har vundet Gordon Bell prisen i 'Ssupercomputing' har lavet flere succesfulde simuleringer af hvordan type 1a supernovaer opfører sig.

Alan Calder lavet flash-simuleringer af hvordan selve udbruddet på overfladen af den hvide dværgstjerne starter, sådan som screendumpet fra hans simulation her viser.

Typisk samler det indfaldende materiale fra nabo stjernen, sig i en ring om stjernen hvor gasserne klumper sig sammen inden det endeligt falder ind mod dværgstjernen. Dermed dannes der en bro som bliver det svage punkt hvor eksplosionen starter

Den anden - Aaron Jackson - har lavet lignende simuleringer der inddrager den turbulens nabostjernen skaber, når chokbølgen fra eksplosionen skal passere nabostjernen.

Billedserien herunder viser en sekvens fra computerprogrammet som en lille film, der begynder med eksplosionen tv. og slutter med en planetarisk tåge th.

i princippet vil en eksploderende stjerne resulterer i en planetarisk tåge, der er formet som en symmetrisk kugleskal, men det er de jo sjældent. Hans model kan dermed vise at den kompleksitet der oftest observeres skyldes nabostjernen og/eller planeter om den eksploderede stjerne.

Kilder: Aaron og Alans præsentationer på Stony Brook University's hjemmeside