Stjerner

Eksplosiv stjernefødsel fanget af ALMA Dybt inde i stjernedannelsesområdet Orion Molecular Cloud 1 (OMC-1) i vores nabogalaksearm, er 2 nye protostjerner kommet for tæt på hinanden eller direkte kollideret. Dermed oversteg deres samlede masse øjeblikkeligt den kritiske masse og skabte en eksplosiv stjernedannelse, som er fanget i dette submilimeter billede fra ALMA. OMC1-1 ligger ca 1500lysår herfra og eksplosionen er ca 500år gammel.

Se ALMA captures explosive star birth
Supernovaresten N103B i den store Magellanske sky
Supernovaresten N103B i den store Magellanske sky

Type a1 supernovaer er hvid dværgstjerne i et dobbeltstjernepar der har suget stof nok fra nabostjernen til at blive tung nok til at eksplodere. Fordi de altid eksploderer når de lige når en bestemts tørrelse udsender de altid den samme mængde lys og kan dermed bruges til at bestemme afstanden til deres værtsgalakser. Men der er 2 teorier om deres præcise natur: Enten er det en hvid dværg der suger stof fra en almindelig stjerne, eller også er det TO hvide dværge..!
Resterne af supernovaen SNR 0509-68.7 i den store Magellanske sky (også kaldet N103B) som var en type 1a supernova, ligner så mange andre, men er tydeligt elliptisk eller flad.
I et forsøg på at afklare om det er en særlig egenskab efter en Type 1a dobbeltstjerne eksplosion har man forsøgt at finde resterne af SNR 0509-68.7, og man HAR fundet en god kandidat til en stjernerest.Men man har ikke entydigt kunnet sige om det er den eller om det er det ene eller andet, så det forsker man stadig i
Kilde Heic1707 Search for stellar survivor of a supernova explosion
Mystisk gammaglimt Et "deep field survey" med chandra som skulle afsløre nogle af de fjerneste svage røntgenkilder, har fundet et usædvanligt gammaglimt i en meget fjern og dermed tidlig galakse. Gammaglimt (GRB) er normalt enten en stjerne der kollapser eller 2 neutronstjerner der støder sammen. Men dette GRB - som er døbt CDF-S XT1 - er anderledes.
Det var ikke på de første optagelser af området, men blusede i løbet af få timer op til 1.000x dets oprindelige røntgenlysstyrke, for så fade ud i løbet af en dags tid, Udover den korte varighed, var CDF-S XT1 heller ikke så symmetrisk som normalt, men har noget der ligner en jet.

Forskerne har 3 teorier om hvad det kan være; En GRB der bare ikke peger direkte mod os,en GRB fra en kilde bag galaksen, eller en neutronstjerne der sluges af et sort hul. Ingen af teorierne passer dog helt perfekt med observationerne, så svaret er stadig åbent...
Kilde: Mysterious cosmic explosion surprises astronomers studying the distant x-ray universe fra PSU
DobbelstjerneDobbeltstjernesystemet PDS11 er klassificeret som et gammelt støvet dobbeltstjernesystem (et T Tauri system), men det har aldrig helt passet til klassifikationen.
Indiske astronomer som har studeret systemet har aldersklassificeret stjernerne ved hjælp af Lithium-metoden fandt derfor noget overraskende at de kun er 10-15 millioner år gamle, selvom emissionslinierne bekræfter at det er T Tauri stjerner.
Det er bare et ungt system som stadig aktivt samler støv og gas om sig.

The curious case of PDS 11: a nearby, >10 Myr old T Tauri binary system på arXiv
Jets fra et sort hul i en galakses centrum
Inde i de kraftige udladninger af materiale fra supertunge sorte huller i galaksekernerne dannes der også stjerner. Den overraskende opdagelse er gjort med ESOs Very Large Telescope, og det er noget, som ikke før er blevet bekræftet. Opdagelsen som har mange konsekvenser for forståelsen af galaksernes egenskaber og deres udvikling, offentliggøres i tidsskriftet Nature.

En gruppe europæiske astronomer ledet af forskere fra Storbritannien har brugt instrumenterne MUSE og X-shooter på Very Large Telescope (VLT) ved ESOs Paranalobservatoriuet i Chile til at studere en kollision imellem to galakser, som tilsammen har betegnelsen IRAS F23128-5919. Afstanden til galakserne er omkring 600 millioner lysår. Forskergruppen har observeret den enorme strøm af stof, som opstår tæt ved det supertunge sorte hul i hjertet af den sydlige af de to galakser, og de har for første gang fundet klare beviser for, at der dannes stjerner i stofstrømmene.

Disse stofstrømme fra galakserne drives ud af den voldsomme energi fra de aktive og turbulente galaksecentre. Supertunge sorte huller gemmer sig i kernen af de fleste galakser, og når de sluger stof i sig, opvarmer de samtidig den omgivende gas, og presser den ud fra galakserne som kraftige og tætte stofstrømme

"I nogen tid har astronomerne ment, at forholdene inde i disse stofstrømme kunne være tilstrækkelige til, at der kan dannes stjerner, men ingen har set det ske indtil nu, for det er meget svært at observere," kommenterer leder af forskerholdet Roberto Maiolino fra University of Cambridge. "Vores resultater er spændende fordi de helt tydeligt viser, at stjerner kan dannes inde i disse strømme"

Forskerne havde til formål både at studere både stjernerne og den omgivende gas i stofstrømmen direkte. Med to af Verdens bedste spektroskoper, MUSE og X-shooter på VLT har de kunnet udføre meget detaljerede studier af det lys, som udsendes, for at se, hvorfra det stammer.

Strålingen fra de unge stjerner kan få gasskyer i nærheden på en særlig måde, véd man. Med X-shooters høje følsomhed kunne forskerholdet udelukke andre mulige kilder til denne form for lys, blandt andet chokbølger i gasserne og selve den aktive galaksekerne.

Gruppen af astronomer har foretaget en helt ubetvivlelig direkte måling på en gruppe af helt unge stjerner i stofstrømmen. Stjernerne er mindre end nogle få snese millioner år gamle, og foreløbige analyser antyder, at de er varmere og klarere end tilsvarende stjerner, som dannes under mindre voldsomme forhold ude i galaksernes skiver.

Som yderligere underbygning bestemte astronomerne bevægelserne og hastighederne for disse stjerner. Lyset fra de fleste af områdets stjerner viser, at de bevæger sig med meget høje hastigheder væk fra galaksens centrum - hvilket er forståeligt, hvis det er objekter, som er fanget i en strøm af hurtigt stof.

Medforfatter Helen Russell (fra Institute of Astronomy, Cambridge) fortsætter: "De stjerner, som dannes i vindene tæt ved galaksecentrene taber måske hastighed, og de begynder måske endda at falde tilbage, mens de stjerner, som dannes længere ude i strømmen ikke bremses så meget, og de vil derfor kunne flyve helt væk fra galaksen.

Opdagelsen giver ny og spændende oplysninger, som kan forbedre vores forståelse for dele af astrofysikken, blandt andet hvordan visse galakser har fået den facon, de har, hvordan det interstellare stof bliver beriget med tunge grundstofer; og endda hvorfra den uforklarede stråling, som kaldes den kosmiske infrarøde baggrundsstråling stammer.

Maiolino ser fremad i spænding: "Hvis der virkelig sker stjernedannelse i de fleste strømme fra galakserne, som nogle teorier forventer, så kan det give os en helt ny forståelse for galaksernes udvikling."