En stor undersøgelse af quasarers lysvariationer har vist, at de ikke udviser den forventede tidsforsinkelse som følge af universets udvidelse.

Det modsiger dermed enten Einsteins relativitetsteori eller universets udvidelse!

Når vi observerer galakser langt væk, kan vi måle afstanden ved at se på deres rødforskydning.

Men når lyset rødforskydes til længere bølgelængder vil tiden også udvides iht. Einsteins generelle relativitetsteori. Det er kun en målt eller opfattet udvidelse af tiden, som dermed ikke skyldes et fysisk fænomen da det skete, men blot er en effekt af rødforskydningen.

Denne effekt burde dermed især være tydelig på de fjerneste galakse som fx. quasarerne. Quasarerne udsender jets og andre variationer over tid, og man  burde derfor kunne registrere tidsudvidelsen på quasarerne, idet variationerne på de fjerneste og mest rødforskudte quasarer dermed burde foregå lidt langsommere end på de nærmere.

Men en række undersøgelser af quasarer over de sidste par årtier har ikke kunnet registrere denne effekt. Det kan der naturligvis være flere grunde til; Fx. at man har kigget på for få quasarer eller ikke har studeret deres variationer over tilstrækkelig lang tid.

Billedet th. (Image courtesy of NRAO/AUI)  viser forløbet af variationerne i quasaren 3C279 og dens jet.

Derfor har Michael Hawkins fra University of Edinburgh, Royal Observatory, brugt over 10år på på at undersøge ikke mindre end 407 quasarers variabilitet over en periode på 24år.

M. Hawkins slutter sit abstract med en ret tør kommentar om at  "De mulige forklaringer af disse resultater er i konflikt med en bred konsensus  i det videnskabelige samfund" hvormed han mener at det enten strider mod relativitetsteorien eller universets udvidelse.

... medmindre der er en helt tredie årsag, såsom at quasarers variationer foregik stadig hurtigere jo længere tilbage i tiden man går

Kilde: arXiv
Diskussion hos Royal Astronomical Society of London