Udskriv
Overordnet kategori: Astronomi
Kategori: Kosmologi
Australske astronomer har opdaget et nyt Fast Radio Burst (FRB), som er det 22'ende FRB man har fundet. Det nye FRB som er blevet døbt FRB 150215 blev ifølge artiklen på arxiv.org opdaget realtime (og ikke i tidligere observationer), så man kunne alarmere andre observatorier og få dem til at lede efter en kilde til FRB 150215. Men selvom 11 observatorier afsøgte området ved forskellige bølgelængder, fandt man ikke nogen antydning af en kilde til radioglimtet.
Hvad der end er kilden til FRB, må det være noget meget voldsomt, fordi de udsender ekstreme mængder energi, men til trods for det har man stadig ingen idé om kilden Så eftersom man endnu ikke har kunnet finde noget "efterglimt" efter FRB'ere, begynder det at se ud som om man griber det forkert an - at de hurtige radioglimt måske er efterglimt af andre fænomener, som man måske skulle søge efter: Måske er radioglimtende efterglimt fra røntgenglimt, supernovaer eller ligefrem fra ET!