Perioden 300-500mill. år efter Big Bang var præget af tætte tåger af Hydrogen-molekyler og ingen stjerner. Men pludselig begyndte gasserne at falde sammen til stjerner og galakser. Hvad skete der?

Lige efter Big Bang bestod universet af ioniserede gasser - mest frie brint atomer H^-. Da temperaturen faldt dannede gasserne molekyler som H₂. Der var stadig ingen stjerner, så universet var mørkt og uigennemsigtigt og kaldes derfor "the dark ages".

Men så begyndte stjernerne at dukke ud af tågerne, og fyldte universet med hård stråling, som igen ødelagde atomerne som er grunden til at de fleste interstellare tåger den dag i dag består af ioniserede gasser i stedet for molekyler. Denne periode kaldes der "re-ioniseringsfasen". Og eftersom det var lige præcis i denne periode at stjernerne og galakserne blev til, er forskerne umådeligt interesserede i at finde ud af hvad der skete og hvordan.

Eftersom man indtil videre ikke kan se så langt tilbage i tiden, har et forskerhold derfor studeret hvad der sker nå kolde molekyleskyer omkring nyere galakser varmes op og re-ioniseres af lokale stjernedannelser .

De har fundet at re-ioniseringerne sker meget lokalt og at omfanget og tempoet afhænger meget af hvor tætte skyerne er og hvor hård strålingen er.

Med den erfaring og viden i baghånden har de så kunnet modellere hvordan gasserne blev re-ioniseret omkring de første galakser.

Kilde: Swinburne university