Udskriv
Overordnet kategori: Astronomi
Kategori: Kosmologi
Den store magellanske sky (LMC) med dens mange deep sky objekter Cepheid variable stjerners variationer hænger nøje sammen med deres lysstyrke og bruges derfor til at måle afstande til fjerne galakser. De er dermed standardmålestokken for afstande i universet og dermed også universets udvidelse. Men nye mere præcise målinger af 70 Cepheid variable stjerner i nabogalaksen Den Store Magellanske Sky med Hubble, har præciseret forholdet mellem cepheidernes lysstyrke og variation og har dermed også kunnet angive Hubble konstanten til 74,03 km/s/megaparsec med større præcision end hidtil.

Problemet er at det tal ikke stemmer!>br> Dels afviger det lidt fra tidligere målinger, men vigtigere er det tallet er 9% hurtigere end Planck-målingerne af den kosmiske mikrobølgebaggrunds Hubble-værdi på 67,4 OG at de nye målinger reducerer chancen for tilfældige fejl i målingerne til kun 1:100.000 skriver ESA's Hubblesite

Det giver teoretikerne, som hidtil har afvist at det kunne være muligt et nyt problem at forklare. Men umiddelbart gætter de på enten mørk masse eller mørk energi. Og hvis det er tilfældet, har man pludselig fået en ny observationsvinkel på disse ellers usynlige størrelser!