Print
Parent Category: Astronomi
Category: Interstellart stof

gastågen NGC371 i den magellanske sky

Den markante røde sky på dette nye billede fra ESO’s Very Large Telescope er et område af glødende brint, der omgiver stjernehoben NGC 371. Denne stjernefødeklinik ligger i vores nabogalakse, den Lille Magellanske Sky.

Det dominerende objekt på dette billede kan for nogen se ud som en blodpøl. Associationerne bør imidlertid ikke rette sig mod død, men i stedet mod liv, eftersom disse områder af ioniseret brint, der kaldes HII-områder, er steder, hvor masser af nye stjerner for nylig er blevet født. Det er NGC 371 er et eksempel på. Den er en åben hob, der er omgivet af en stjernetåge. Stjernerne i åbne hobe stammer alle fra det samme diffuse HII-område. Over tid bliver størstedelen af brinten brugt til at lave stjerner, hvilket efterlader en skal af brint ligesom den, der kan ses på dette billede sammen med en hob af varme, unge stjerner.

gastågen NGC371 i den magellanske sky

NGC371 i GMC  Klik for fuld størrelse (ESO VLT)

NGC 371’s værtsgalakse, den Lille Magellanske Sky, er en dværggalakse, der ligger kun 200.000 lysår væk. Det gør den til en af de nærmeste galakser i forhold til Mælkevejen. Desuden indeholder den Lille Magellanske Sky stjerner i alle udviklingsstadier; fra de meget lysstærke unge stjerner, som findes i NGC 371 til supernovarester fra døde stjerner. De energiske ynglinge udsender en overflod af ultraviolet stråling, der får den omkringliggende gas, som fx brintrester fra den oprindelige stjernetåge, til at lyse op i en farvefuld glød, der strækker sig flere hundrede lysår i alle retninger. Fænomenet er afbilledet smukt på dette fotografi, der er taget med FORS1-instrumentet på ESO’s Very Large Telescope (VLT).

Åbne hobe er på ingen måde sjældne, og der findes talrige fine eksemplarer af dem i vores egen galakse, Mælkevejen. NGC 371 er imidlertid særlig interessant på grund af det uventede store antal variable stjerner, den indeholder. Variable stjerner ændrer lysstyrke over tid. En særlig interessant variabel stjernetype, der er kendt som langsomt pulserende B-stjerner, kan bruges til at undersøge stjerners indre gennem asteroseismologi, og flere af disse stjerner er blevet fundet i hoben. Variable stjerner spiller en central rolle i astronomi: Nogle typer er uvurderlige til at bestemme afstandene til fjerntliggende galakser og Universets alder.

Billedet er baseret på data udvalgt fra ESO’s arkiver af Manu Mejias som led i astrofoto-konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010”. Tre af Manu Meijas’ billeder fik en top 20-placering i konkurrencen; hans billede af NGC 371 fik en samlet sjetteplads i konkurrencen.

Kilde: ESO