Interstellart stof

Mælkevejens centrum Astronomer har kendt til en kilde til stærk røntgenstråling fra et sted nær Mælkevejens centrum, som men har knyttet til eksistensen af antistof i Mælkevejen. Men ingen har kunnet lokalisere en kilde til dette antistof. Antistof er stof med modsat elektrisk ladning, hvor elektronerne er positive og atomkernen er negativ. Nu mener Australske astronomer at have fundet en kilde til det meste af dette antistof, i form af et dobbelt hvid dværg-stjernepar, som kredser tæt om hinanden og dermed spreder en vind af antistof omkring sig!.
Kilde: Scientists solve mystery of how most antimatter in the Milky Way forms fra ANU
Bro af gasser mellem Mælkevejen og de magellanske skyer
Bro af gasser mellem Mælkevejen og de magellanske skyer
Man har tidliger fundet en bro af gasser mellem Mælkevejen og de 2 tætte satellit galakser de Magellanske skyer som kaldes "Den Magellanske bro". Men nu har man fundet en sammenfaldende magnetisk bro langs Magellan broen, ved at studere faraday stråling fra den. Det er første gang man har kunnet påvise intergalaktiske magnetfelter mellem galakser. Fundet er publiceret på arXiv og Royal Astronomical Society
Mørkt stof om galaksehobe
Astronomer har i årtier prøvet at forstå det usynlige mørke stof. Den gængse teori som kaldes cold dark matter, antager at det mørke stof bevæger sig langsom (koldt) og har lave kernemasser svarende til en proton. For at teste 2 andre modeller; Det exciterede mørke stof og Fuzzy dark matter modellerme, har et hold astronomer fundet at Fuzzy dark matter modellen passer lige så godt som cold dark matter teorien på fordelingen af mørkt stof i 13 observerede galaksehobe
Fuzzy dark matter modellen antager at mørkt stof er meget let, men at der så til gengæld er mange flere partikler, som tiltrækker stof omkring sig.
Kilde:Is Dark Matter "Fuzzy"? fra Harvard
stjernetågeHimlen er fuld af flotte stjerntåger som lyser op takket være begyndende stjerner i deres indre. Men hvor lang tid lever sådanne interstellare gasskyer før de klumper sammen i nye stjerner?
Den normale model er en meget enkel udregning af en hvor lang tid gassen - i frit fald - vil være om at falde sammen i tilpas store klumper, som i det store hele er ret præcis. Men de undersøges normalt med submillimeter radioteleskoper, som kan se gennem de tætte tåger, men det bliver kun i grove træk, pga teleskopernes begrænsede opløsning.
En ny undersøgelse af tætte men kolde stjernedannelsesområder vha infrarøde teleskoper med højere opløsning viser at de tættere gasklumper overlever 200.000 - 1.700.000år, mens de gasklumper som ender som stjerner kun lever halvt så længe.
Så de første stjerner i tåger som M42, dannes altså i løbet af 100.000år og tågerne spredes i løbet af 1,7 mio år.
Kilde: The Lifetimes of Massive Star-Forming Regions fra Harvard

Nylige undersøgelser af NGC6334 (Kattepote-tågen) med ALMA og SMA på Hawaii, har vist at den har ændret udseende på en overraskende kort tid.
Nærmere undersøgelser har nu fundet "den skyldige"; Nemlig en massiv protostjerne i tågens centrum, som tiltrækker en massiv lavine af gasser og dermed på ganske kort tid har ændret tågens udseende lige omkring sig. Det understøtter en teori om, at nydannede stjerner undergår en "vækstspurt" umiddelbart inden de antændes
Kilde: ESO