Interstellart stof

Dannelsen af en Bose-Einsten stjerneRussiske forskere har udviklet en matematisk model der beskriver partikler af mørkt stof omkring dværggalakser. Ved en computersimulation af modellen observerede de at det mørke stof kan kondensere kugler af kvante-kondensater - såkaldt Bose-Einstein kondensat - og dermed danne stjerner af mørkt stof i haloen omkring dem - noget man hidtil har ment var umuligt

Mørkt stof menes nemlig at være dannet i det tidlige univers og have en meget stor masse og hastighed. Dermed vil det kun kunne danne observerbare stoffer på en et atomart niveau. Men nogle mener at det også kan være lettere og dermed have en lavere hastighed. Og hvis dét er sandt kan en sådan kvanteeffekt som normalt kun forekommer på nanometer-skala, forekomme på langt større skalaer og dermed danne "mørkt stof-stjerner", siger forskerne som er publiceret Physical Review Letters
Simulation af dværggalaksekollision hvro de 2 sorte huller slås sammenMørkt stof er endnu ikke blevet observeret direkte, men nyere computermodeller af galakser viser alle at de ville blive revet fra hinanden, hvis der ikke var en ekstra usynlig masse til at holde dem sammen. Og det gælder især de små dværggalakser!

Nye højopløsnings-simulationer af dværggalakse-kollisioner foretaget af UZH Ph.D. studerende Tomas Ramfal som er publiceret i Astrophysical Journal, har vist et overraskende resultat: Hans model som medtager samspillet mellem stjerner, mørkt stof og de sorte huller i de små galaksers centre, viser nemlig en stærk sammenhæng mellem sorte hullers kollisioner og mængden af mørkt stof i dværggalaksernes centre. Det vil for det første vil være muligt at eftervise og for det andet vil det gøre det muligt at studere mørkt stofs interaktioner på en langt mindre skala end hidtil, ved at observere de gravitionelle bølger fra de sorte hullers kollisioner.skriver University of Zürich.
Den interstellare gasbobbel  GS242-03+37
Den interstellare gasbobbel GS242-03+37
Tjekkiske forskere har studeret en bobbel af gasser i Mælkevejen kaldet GS242-03+37 som er publiceret på arXiv under titlen GS242-03+37: a lucky survivor in the galactic gravitational field .

Boblen som består af varme brint gasser (H-I), menes at være skabt af supernova-eksplosioner for 80-120 mio år siden. Dermed har den overlevet meget længere end sådanne bobler normalt gør, hvilket de mener skyldes at den tilfældigvis befinder sig nær galaksens ko-rotations-radius så den ikke er blevet forstyrret af galaksearmes passager forbi den.

De har desuden studeret unge stjernehobe omkring GS242-03+37, og har fundet en sammenhæng med placering af yngre (<120 mio år gamle) stjernehobe, som fortrinsvist ligger langs boblens vægge.
Stjerner i tætte stjernehobe Stjerner udsender store mængder energi og gasser, som bidrager til og påvirker de interstellare gasser. Men 25% af Mælkevejens stjerner er en del af tætte stjernehobe. Nye undersøgelser af disse stjerners Spektrale Energi Fordeling (kaldet SED), viser et langt mere kompliceret samspil mellem tætliggende stjerner, end man hidtil har været klar over. Hidtil har det været svært at skelne tætte enkelt-stjerners emissioner fra hinanden, men en ny metode har gjort det muligt at identificere og kategorisere de enkelte stjerner bedre og dermed afsløre afhængighederne.
Fx fandt man overraskende nok en lige sammenhæng mellem en hobs samlede masse og dens største stjernes masse!.
Men det betyder at man skal skal gå langt mere detaljeret til værks, når man modellerer interstellart stof, stjernedannelser og stjernehobe, skriver Harvard University
Supernovaresten fra SN1987A
Supernovaresten fra SN1987A
I 1987 eksploderede en stjerne i vores nærmeste nabogalakse den store Magellanske sky, som er blevet den bedst studerede Supernova nogensinde. Supernovaer udsender meget stråling, og chokbølger som spreder en supernova-rest (SNR), som domineres af eftervirkningerne fra eksplosionen. Men nu har man for første gang kunnet måle et magnetfelt i Supernovaresten fra SN1987A, ligesom dem man finder i de fleste ældre SNR.

Magnetfeltet er 50.000x svagere end en køleskabsmagnet skriver University of Toronto.
Dermed kan SN1987A resten vel siges at være blevet "voksen"