Interstellart stof

Den interstellare komet C2019Q4 eller 2i/Borisov's bane gennem Solsystemet
Den interstellare komet C2019Q4 som blev opdaget i sommer, har fået det officielle navnet 2i/Borisov, hvor "2i" betyder 2'et interstellare objekt. Den første interstellare asteroide Oumuamua, hedder derfor nu officielt 1i/Oumuamua.

Astronomer fra hele verden har fulgt og analyseret 2i/Borisov, siden man blev opmærksom på den. Studier af den viser at den indeholder kulstofforbindelsen Cyanogen, som også er meget almindelig i kometer fra vores eget solsystem. Det mest bemærkelsesværdige ved den er faktisk at det støv og gas den udsender, ligner vores egne kometers meget, bortset fra at hele dens overflade lader til at være aktiv. Analyserne er publiceret på https://arxiv.org/abs/1909.12144" target="new">arxiv.org/abs/1909.12144.

De periodiske kometer, hvor overfladen er dækket af sten, fordi overflade-isen er smeltet af ved tidligere passager, er mere sporadisk aktive. Så vores egne kometer lader med andre ord til at være ret repræsentative for kometer i almindelighed, og det er godt nyt.
Asteroiden 1I/'Oumuamua susede gennem solsystemet og var væk på uger, men komet 2i/Borisov vil være til at observere i flere måneder. Så selvom den ser almnindelig ud nu vil astronomerne følge den med stor interesse, fordi gasser fra afsmeltningen på dens overflade, efterhånden vil afdække dens indre skriver Queens University Belfast
Den første interstellare besøgende vi registrere: Asteroiden 2017U1/Oumuamua
Det vakte stor international opmærksomhed, da astronomer i 2017 fandt asteroiden 2017U1/Oumuamua, som kom udefra det interstellare rum. I september fandt man så endnu en gang et interstellart objekt- kometen C/2019Q4.

Men nu siger forskere fra Yale university i en artikel der er blevet accepteret til publicering i The Astrophysical Journal Letters, at det faktisk er besynderligt at vi ikke har set flere interstellare objekter passere gennem solsystemet. For ifølge deres observationer af 3 protoplanetariske støvskiver og beregninger, burde rummet vrimle med dem. For når solsystemer dannes, vil et betydeligt antal asteroider, kometer og planetisimaler ifølge deres observationer blive udstødt, som følge af nær-kollisioner i specielt den ydre del af planetstøvskiven og dermed fylde det interstellare rum.

Årsagen til at vi først har lagt mærke til dem nu, mener de, er væksten i antallet af automatiserede teleskoper som holder øje med NEO-asteroider, så vi bare er blevet bedre til at opdage og klarlægge deres baner skriver de på Yale University's hjemmeside
Planetarisk tåge - en stjernerest sim spredes idet interstellare rum,blandes og danner nye stjerner (Foto: astronomibladet)
Stjerner bliver til støv som danner nye stjerner.det har man vidst i snart 100år. Men når man ser på stjernehimlen ser det ud til at resterne af stjernerne bliver hængende og hvordan samles især de tungere grundstoffer til at danne nye stjerner med planeter og en kemisk sammensætning der gør liv mulig?

Det har forskere fra Kent University studeret og har gennemført præcise numeriske simulationer af hvordan de planetariske billeder spredes, tungere grundstoffer samler sig i støv og hvordan det blander sig med det interstellare medium som danner nye stjerner - denne gang med en højere andel af tungere grundstoffer og dermed bedre livsbetingelser. Undersøgelsen er offentliggjort på RAS Monthly Notices
Mælkevejens gasbobler,observeret af GFERMI røntgenrumteleskopet
For 10år siden opdagede FERMI røntgenrumteleskopet 2 enorme bobler over og under Mælkevejens centrum. Nu er de samme bobler blevet identificeret i radiospektret og med et moderne radioteleskop-array MeerKAT i Sydafrika, er man blevet klar over at de er endnu større end man forventede - over 100 lysår høje!.

Man kan desuden nu studere fine filamenter i strukturen. Disse filamenter blev opdaget allerede i 1980'erne, men det er først nu teknologien har gjort det muligt at se og følge dem længere op og under Mælkevejens plan. Dermed kan man med sikkerhed sige at de stammer fra galaksens centrum. Men det er tilgengæld ikke sikkert det er selve det sorte hul der er ansvarlig for de enorme gasbobler, som med de nye data også kan tænkes at stamme fra stjerne-eksplosioner tæt om centrum siger forskerne fra Northwestern University. Det forklarer de også i denne denne video på Youtube
Solens placering inde i en interstellar støvsky, som partiklerne menes at stamme fra Analyser af et 500kg overflade-sne fra Antarkis har overraskende vist et forholdsvist stort indhold af Jern-isotopen Fe(60), som er meget sjælden i solsystemet og indeholder 4 neutroner mere end normal Jern.
Dermed er forskerne ret sikre på at jernpartiklerne ikke stammer fra hverken Solsystemet eller Jorden, selvom Fe(60) kan dog også dannes i kernereaktorer og A-bombesprænginger; Så for at sikre sig at isotopen ikke stammer fra forurening har forskerne regnet på hvor meget de burde kunne bidrage med, men de kan kun redegøre for 1/10 af de fundne mængder. Så forskerne er ret sikre på at det stammer fra det interstellare rum og at det er drysset ned over Sydpolen inden for de sidste par århundreder!

Fe(60) dannes normalt kun i stjerne der er 10x så store som Solen. Så enten har der været en Supernova-eksplosion i nærheden, som har spredt Fe(60) i den interstellare sky, Solsystemet i øjeblikket befinder sig i, skriver de på Physical Review Letters. Se også Inside Science