Interstellart stof

Den interstellare asteroide,Oumuamua som passerede solsystemet i 2014
En af 2014's største overskrifter var da den interstellare asteroide Oumuamua passerede hurtigt gennem solsystemet.
Udover at være en sjælden gæst, skabte det også overskrifter at den tilsyneladende accelererede, efter sin passage ind om Solen. Det var der mange hypoteser om, og især da en respektabel Harvard professor nævnte muligheden af at den kunne være kunstig.

Accelerationen kunne forklares med gasser der undslap den,men problemet var at der ingen gasser var at se. Det kunne så være små klippestykker der var brækket af den. NASA mfl. holder nøje udkig efter nær-Jord asteroider, så derfor har forskerne gennemgået data om de asteroider der passerede Jorden i 2014, for at se om nogle af dem kan have været af interstellar oprindelse.

Ifølge deres publicering i arXiv Discovery of a Meteor of Interstellar Origin fandt de 3 asteroider nær Jorden som var ekstraordinært hurtige. De 2 af dem var der ikke helt præcise data om, men den tredje, som var en 0,48m asteroide, ramte Jorden med en hastighed på 43.8km/s 2014-01-08 17:05:34 UT. Dermed er den over dobbelt så hurtig som normale meteorer fra Solsystemet. Og ved at spore dens bane tilbage kunne de beregne at dens oprindelige hastighed havde været 60km/s og at banen kunne stamme fra det interstellare rum.

De kan ikke konkludere at meteoren der ramte os 2014-01-08 17:05:34 stammede fra Oumuamua. Men baseret på opdagelsen af de 2 interstellare objekter, beregner de at der kan være et interstellart for hver 5kubik-AU i solsystemet og at vi dermed kan lære meget om indholdet af sådanne objekters indre spektroskopisk,når de brænder op i atmosfæren.
LÆS OGSÅ
Inerstellar asteroide overrasker
Oumuamua's moderstjerne
Var interstellar asteroide et rumskib?

Selvom mørkt stof er blevet påvist talløse gange ved at registrere dens tyngdepåvirkning, er det endnu ikke lykkedes at se det direkte endnu, så der er flere teorier om præcist hvad mørkt stof er. En af disse teorier er, at det er et stort antal spredte små stellare sorte huller, der er efterladt efter den første generation stjerner efter Big Bang.

Men selvom vores galakse skulle være omgivet af sådanne inerte sorte huller i det tommer rum mellem galakserne, som dermed end ikke udsender en smule røntgenstråling, vil de jo stadig være usynlige.
Et forskerhold har derfor regnet på hvor mange der burde være mellem Mælkevejen og vores nabogalakse Andromedagalaksen M31. Og med den mængde der skal til for at forklare det mørke stofs masse, burde de i løbet af en nat kunne observere flere tusinde formørkelser af stjerner i M31.

Så ved at bruge Subaru-teleskopets Hyper Suprime-Cam, som kan se hele det centrale M31 gav de sig til at lede efter tegn på sådanne formørkelser, men fandt kun én!

Dermed har de kunnet tilbagevise at i alt fald lokalt mørkt stof er gamle sorte huller, skriver Subaru observatoriet
Røntgenstråling fra Mælkevejens centrale sorte hul
Helt tilbage i 2010 fandt NASAs Fermi røntgen rumteleskop 2 store bobler af varme røntgen-udsendende gasser over og under Mælkevejens centrum. Et fænomen som også kendes fra andre fjernere galakser.

Men nu har ESA's XMM røntgen rumteleskop opdaget 2 kolossale "skorstene", der strækker sig fra det Mælkevejens centrale sorte hul og op til de enorme lommer af varme gasser. Disse tunneler af gasser har form som et 50.000 lysår stort "timeglas" omkring centrum (den lille kasse i midten). Selv om det ikke syner af meget på 360° billedet af Mælkevejen herover, er det faktisk halvdelen af Mælkevejens diameter!
Dermed har man vist at boblerne om Mælkevejens centrum stammer fra det sorte hul, og vist hvordan materialet udspys fra det sorte huls poler og sendes ud i boblerne og at selv ret stille sorte huller som Mælkevejens, påvirker større strukturer omkring dem skriver ESA

Astronomer og grafikere fra Harvard har lavet denne 360graders visualisering af verden set fra Mælkevejens centrale sorte hul's synspunkt.
Videoen er en "360graders" video som ses bedst med et par 3D briller på en mobiltelefon. På computeren kan du se rundt, ved at bruge musen.
Illustrationen viser galaksens kerne i røntgen spektret på baggrund af billeder tager med Chandra røntgen-rumteleskopet, skriver Harvard

Siden opdagelsen af de mystiske hurtige radio udbrud (Kaldet FRB for Fast Radio Bursts), har mange instrumenter afsøgt himlen for at finde flere. Det paradoksale i radioudbruddene er at de er så hurtige og dermed må stamme fra meget kompakte begivenheder på himlen, mens langbølget radiostråling normalt stammer fra større områder.

Det Australske ICRAR (International Centre for Radio Astronomy Research) har i høj grad fokuseret på at søge efter FRB,først med Murchinson Arrayet (MWA) og nu med Australian SKA Pathfinder (ASKAP) arrayet, som er det første af 4 kvadratkilometer arrays, som skal arbejde sammen om at kortlægge og afdække længere bølgelængder radiostråling.

Men da man satte de 2 arrays til sammen at holde øje med de hurtige radioglimt, registrerede ASKAP adskillige FRB'er, mens MWA så.. intet!
Dvs at radioglimtende primært udsendes ved de længere bølgelængder og det kan betyde 2 ting:En er radioglimtene langbølgede, eller også er der noget der absorberer dem på vejen til Jorden. Så enten er det en interessant information om FRB'erne,eller afslører det hidtil ukendt stof i det intergalaktiske rum, som kan være et spor i astronomernes søgen efter manglende masse i universet, skriver ICRAR, og det skal blive spændende at få svar på.