Interstellart stof

ESOs VLT h ar taget dette billede af den rødlige NGC 2014 og dens blå nabo NGC 2020. Selvom de er forskellige har de begge fået deres form fra kraftfulde stjernevinde fra ekstremt varme nydannede stjerner der også lyser ind i gassen og får den til at gløde meget klart.

Eskimotågen

Eskimotågen (NGC2392) er en velkendt planetarisk tåge; Resterne efter en eksploderet stjerne.

Men data fra røntgen-rumteleskopet Chandra, viser at det ikke er så død en stjerne i dens indre som man kunne tro. For røntgenbillederne viser at tågens indre er fyldt med varme gasser (pink), som opvarmes af den 50.000grader varme blotlagte kerne i tågens centrum

Kilde: Chandras hjemmeside

Det har længe været en teori, at interstellart stof rammer Jorden magnetfelt og frarøver plasmasfæren materiale, men først nu er det lykkedes at spore denne interstellare vind i rummet om Jorden vha. ESA's cluster-satelitter

Kilde: European Geosciences Union

Spitzer rumteleskopet er ved at lave en dybere kortlægning af Mælkevejen kaldet "Glimpse 360" (Galactic Legacy Infrared Mid-Plane Survey Extraordinaire), for at lokalisere nye unge stjerner og stjernedannelser, som vil være on-line tilgængelig for alle senere på året. Barbara Whitney fra University of Wisconsin siger om kortlægningen:"Vi finder mange nye forskellige former for stjernedannelser i de mindre kendte ydre dele af galaksen"

Kilder: Spitzer missionpage og Milkywayproject

kosmisk stråling ved forskellige energi-niveauerDen kosmiske baggrundsstråling udviser et karakteristisk "knæk" når man når et vist -højt - energiniveau. Nu har KASKADE-ekperimentet vist at den stråling stammer fra tunge højenergi partikler i Mælkevejen, men har samtidigt fundet at der er et andet lignende knæk ved lavere energier der stammer fra lettere ekstragalaktiske højenergi-partikler.

Kilde: Karlsruhe Institute of Technology (KIT)