Interstellart stof

Oriontågen i Infrarødt lys, fotograferet af ESA's Herschel rumteleskop

Oriontågen (M42) er en af de klareste og nok mest velkendte stjernedannelsesområder på himlen over vores breddegrader.

Men mellem de varme lysende brinttåger vi er vant til at se, gemmer der sig en lige så omfattende koldere støvtåge. ESA’s infrarøde Herschel rumteleskop, har lavet en enorm mosaik over Oriontågen, som både afslører Triangulum-stjerneklyngens rolle og viser hvordan den hænger sammen med nabotågen M43, og at Triangulum-hoben faktisk er centrum af tågen

Kilde: ESA

ESOs VLT h ar taget dette billede af den rødlige NGC 2014 og dens blå nabo NGC 2020. Selvom de er forskellige har de begge fået deres form fra kraftfulde stjernevinde fra ekstremt varme nydannede stjerner der også lyser ind i gassen og får den til at gløde meget klart.

Eskimotågen

Eskimotågen (NGC2392) er en velkendt planetarisk tåge; Resterne efter en eksploderet stjerne.

Men data fra røntgen-rumteleskopet Chandra, viser at det ikke er så død en stjerne i dens indre som man kunne tro. For røntgenbillederne viser at tågens indre er fyldt med varme gasser (pink), som opvarmes af den 50.000grader varme blotlagte kerne i tågens centrum

Kilde: Chandras hjemmeside

Det har længe været en teori, at interstellart stof rammer Jorden magnetfelt og frarøver plasmasfæren materiale, men først nu er det lykkedes at spore denne interstellare vind i rummet om Jorden vha. ESA's cluster-satelitter

Kilde: European Geosciences Union

Spitzer rumteleskopet er ved at lave en dybere kortlægning af Mælkevejen kaldet "Glimpse 360" (Galactic Legacy Infrared Mid-Plane Survey Extraordinaire), for at lokalisere nye unge stjerner og stjernedannelser, som vil være on-line tilgængelig for alle senere på året. Barbara Whitney fra University of Wisconsin siger om kortlægningen:"Vi finder mange nye forskellige former for stjernedannelser i de mindre kendte ydre dele af galaksen"

Kilder: Spitzer missionpage og Milkywayproject