Interstellart stof

ProtostjernerForskere fra arvard har lavet den hidtil største analyse og katalogisering af ikke mindre end 3246 protostellare gasskyer; Dvs.at de er ved at falde sammen til stjerner, men endnu ikke antændt. Den første analyse blev foretaget i nær infrarødt lys, men nu har de også kombineret den med dybt infrarøde observationer.

De har fundet at den indre gaskerne altid er varm, mens de ydre dele er domineret af varme støvskyer. Men den største gevinst kommer nu hvor andre forskere kan studere dataene og opdele dem efter størrelse og egenskaber.

Kilde: Harvard Smithsonian
Den mest lysstærke galakse, vi kender i Universet - kvasaren med det mundrette navn W2246-0526 - er så voldsom, at den er i færd med at sprede hele sin forsyning af stjernedannende gasarter væk fra sig. Eller - det var den, den gang Universet havde mindre end 10% af sin nuværende alder. Det er det tidspunkt, hvor vi ser den, og her er de nyeste observationer af den fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA).

Kvasarer er fjerne galakser med meget aktive supermassive sorte huller i deres centre. Herfra sprøjter der voldsomme jets af partikler og stråling. De fleste kvasarer skinner meget klart, men en lille brøkdel af dem] tilhører en sjælden type, som på engelsk kaldes Hot DOGs. Det står for 'Hot, Dust-Obscured Galaxies', eller varme støvdækkede galakser. En af dem er den på billedet; WISE J224607.57-052635.0, Som er Universets mest lysstærke galakse.

ALMA teleskopet er for første gang blevet brugt til at kigge dybere ind i W2246-0526 for at følge bevægelsen af ioniserede kulstofatomer imellem galaksens mange stjerner. Det er et forskerhold under ledelse af Tanio Díaz-Santos fra Universidad Diego Portales i Santiago, Chile.

"Vi fandt store mængder af interstellart materiale, som befinder sig i en ekstremt turbulent og urolig tilstand. Det hvirvler rundt i hele galaksen med omkring to millioner km/t" forklarer hovedforfatteren Tanio Díaz-Santos.

Quarsaren (Tegning ESO)

Astronomerne mener, at denne voldsomme opførsel kan forbindes med galaksens ekstreme lysstyrke. W2246-0526 som 350 trillioner sole. Den enorme lysmængde kommer fra en skive af gasarter som er overophedet, og som spirallerer ind imod det supertunge sorte hul i galaksens kerne. Lyset fra den lysstærke accretion disc (opsamlingsskive) i centeret af denne Hot DOG slipper ikke direkte ud i rummet. Det bliver først absorberet af den omgivende tykke støvsky, og skyen genudsender derefter energien som infrarødt lys.

Denne voldsomme infrarøde stråling har direkte indvirkning på resten af galaksen. Området omkring det sorte hul er mindst 100 gange mere lysstærkt end hele resten af galaksen tilsammen. Det betyder, at lyset er meget koncentreret, og kommer fra et meget lille område, og det bevirker et stærkt pres på resten af galaksen.

"Vi havde en mistanke om, at denne galakse var i en overgangsfase i sit liv, på grund af de enorme mængder af infrarødt lys", sagde medforfatter Peter Eisenhardt, som er Project Scientist for WISE ved NASAs Jet Propulsion Laboratory i Pasadena, California.

"ALMA har nu vist os, at det er det opskruede komfur i galaksen, som får gryden til at koge over," tilføjer Roberto Assef, som også kommer fra Universidad Diego Portales, og som står for ALMA-observationerne.

Hvis disse voldsomme tilstande fortsætter, vil den intense infrarøde stråling koge hele galaksens lager af instellare gasarter væk. Modelberegninger af galakseudvikling baseret på de nye ALMA-data antyder, at den interstellare gas allerede strømmer ud fra galaksen i alle retninger.

"Hvis det mønster fortsætter, er det muligt, at W2246 i den sidste ende udvikler sig til en mere traditionel kvasar," slutter Manuel Aravena, også fra Universidad Diegor Portales. "Det er kun med den helt enestående opløsningsevne, som ALMA har, at vi kan se dette objekt i High Definition, og derfor kan vi se denne vigtige overgang i galaksens liv."

Kilde:ESO
Fast radio Bursts Fast Radio Burst's (FRB) er korte klare udbrud af baggrundsstråling fra fjerne supernovaer. De varer kun en brøkdel af et sekund og kommer tilsyneladende fra tilfældige retninger og er derfor svære at observere og dokumentere eksistensen af. Men ved at gennemgå 650timers arkiverede observationer, er det lykkedes at lave den hidtil bedste dokumentation af deres eksistens og hyppighed.

SE MER på Carneige Melon University
Eta Cariona tågenNår interstellare støv og gasskyer falder sammen til stjerner, opvarmes de, så molekyler i de hidtil kolde skyer opvarmes og efterlader ioniserede atomer istedet. Men undersøgelser af stjernedannelses-tågen Eta Carina, med det infrarøde Spitzer rumteleskop, afslører at molekylære gasser spiller en væsentlig større rolle i dannelsen af stjerne-embrierne ("fostre") i dens indre end man hidtil har ment.

Det er første gang man har dokumenteret molekylernes aktive rolle, som kan medføre en væsentlig revision af stjernedannelses-modellerne, som hidtil har fokuseret på de ioniserede gasser, som jo har en ladning og dermed påvirkes af galaktiske og lokale magnetfelter.

LÆS MERE på University of Edinburgh

Der åbner sig et nyt og hidtil uudforsket vindue til Universet, når ESO tager et nyt instrument i brug ved APEX-teleskopet 5km over havet i Chile som vil kunne opfange svage signaler fra vand og andre molekyler både i Mælkevejen, i andre galakser og i det tidlige Univers.

LÆS HELE artiklen her