Interstellart stof

ESOs  MPEG foto af LDN483 støvskyen Det ser ud som om der mangler nogen stjerner på dette nye billede fra ESO, men det sorte område i dette smukke stjernefelt er i virkeligheden ikke et hul, men et område i verdensrummet, som er fyldt til randen med støv og gasarter. Den mørke sky kaldes LDN 483 - det står for Lynds Dark Nebula nummer 483. Skyer som denne er fødeklinikker for fremtidige stjerner. Billedet er optaget med The Wide Field Imager kameraet på ESO' MPG/ESO 2,2m widefieldteleskop i Chile, som er et af de få professionelle teleskoper der kan overskue den store støvsky..

LDN 483 befinder sig 700 lysår væk, i stjernebilledet Serpens (Slangen). Skyen indeholder nok støv til fuldstændigt at blokere for det synlige lys fra stjernerne længere væk. Særligt tætte molekylskyer som LDN 483 kaldes mørke skyer netop af denne grund. Når der ikke er stjerner at se i LDN 48 3 og dens kolleger, kunne man tro, at stjernerne slet ikke kan trives i sådanne områder, men det stik modsatte er faktisk tilfældet: netop de mørke tåger er de mest frugtbare områder for stjernedannelse.

Inde i det indre af LDN 483 har astronomerne opdaget nogen af de yngste kendte stjernebabyer. De befinder sig stadig i en vis forstand i mors liv, for de er endnu ikke blevet til helt færdige stjerner.

I dette tidlige stadie af stjernedannelsen er de kommende stjerner kun kugler af gas og støv, som trækker sig sammen på grund af tyngdekræfterne i skyen. Protostjernerne er stadig relativt kolde - omkring 250 grader - og de lyser kun i langbølget lys i submillimeterområde. Tryk og temperatur stiger dog til stadighed i kernen af disse unge stjerner.

Widefield foto af LDN483 støvskyen Denne tidligste fase i stjernedannelsen varer nogle få tusinder af år, og det er i astronomiske sammenhænge utroligt kort tid. Typiske levetider for stjerner er millioner eller milliarder af år. I de følgende udviklingsfaser vil protostjernen hen over millioner af år vokse sig varmere og tættere. Dens stråling vil stige, så den skifter fra en ret kold stjerne med lys i det fjerne infrarøde område, først til nærinfrarødt og til sidst til synligt lys. Det, som en gang var en mat protostjerne vil til den tid være blevet til en flot lysende stjerne.

Efterhånden som flere og flere stjerner dukker frem fra de blæksorte dybder i LDN 483, vil tågen spredes ud og bliver mere gennemsigtig. De baggrundsstjerner, som vi endnu ikke kan se igennem tågen, bliver til den tid synlige - men der går millioner af år inden, og når det sker, overstråles baggrundsstjernerne af de klare nyfødte stjerner, som hører til tågen.

Kilde: ESO
Hubbles nye
Hubble rumteleskopet mest berømte billede var det ofte brugte "Pillars of Creation" (Skebelses-søjlerne) af den centrale del af Ørnetågen (M16). I anledning af Hubble rumteleskopets 25års jubilæum, har NASA/ESA Hubble teamet lavet et nyt billedet af den samme detalje i M16, men som (da Hubble idag kan fotografere dybere indrarødt end dengang) også afslører søjlernes indre, så de i det nye billede står mere gennemsigtigt end i originalen.

Kilde: NASA, ESA/Hubble and the Hubble Heritage Team
gasser om galaksekerne
Normalt forestiller man sig at gasser suges direkte ind i sorte huller - og specielt i det enorme centrale sorte huller i galakserne. Men en ny undersøgelse foretaget i dybt ifrarødt lys med Spitzer rumteleskopet, viser at varme gasser istedet bygger sig op i en mur omkring det sorte hul og dermed lægger en dæmper på stjernedannelserne udenom det.

LÆS MERE på SPitzers hjemmeside på Caltech
Barnard 59  som er en del af Man lærer ofte mere af sine fejl end successer. Så en gruppe astronomer har studeret en stor og tæt gaståge i Mælkevejen - B-59 "Pipe nebula" - som ikke danner nye stjerner, til trods for at den indeholder en række tætte klumper.
Og studiet af den 10 x 46 lysår store tåge, viser at manglen på stjernedannelser skyldes at den er meget kold med temperaturer på kun 13-19 K. De har også fundet at mængden af N2H+ lader til at være et nøgle-element i succesen for stjernedannelser

Kilde: Harvard Smithsonian
Mælkevejens halo af mørkt stofMørkt stof er ikke kun noget der omgiver galaksehobe i det fjerne univers, men omgiver og gennemtrænnger også vores egen galakse Mælkevejen.
Og de modeller man har af Mælkevejens dannelse medtager også det mørke stof og dets tyngdepåvirkninger.

Problemet er bare at computersimulationerne viser at der burde være væsentligt flere dværg-galakser rundt om Mælkevejen end vi kan observere, og det får nogle forskere til at tvivle på det mørke stof eller dets egenskaber

Computersimulation af mørkt stof om Mælkevejen
Computersimulation af mørkt stof om Mælkevejen
Men ligesom almindeligt stof, klumper mørkt stof også sammen. Derfor har engelske forskere eksperimenteret med forskellige grader af variationer i det tætheden af det mørke stof (Se ill. th.)

Normalt spærrer det mørke stof almindeligt stof inde og supplerer dermed tyngdekraftens arbejde på at samle stjerner og galakser. Og ifølge teoretikerne og kosmologerne (Der arbejder med universts fødsel) skulle galakserne være omgivet af haloer af mørkt stof som medvirker til at samle galakser og dværggalakser. Men hvis haloerne spredes lidt, vil antallet af dværggalakser også falde og dét kan forklare de manglende dværggalakser!

Det antyder at det mørke stof i haloerne påvirkes af galakserne, når det på den måde reagerer på galakserne og giver plads til dem - på bekostning af dværggalakserne.

"Det er et eksempel på, hvordan en kosmologisk måling, i dette tilfælde antallet af galakser om Mælkevejen, er påvirket af de mikroskopiske skalaer for partikelfysik" siger Dr.Celine Boehm og fortsætter "..computersimuleringerne som tillader det mørke stof at være lidt mere interaktivt med resten af materialet i Universet - såsom fotoner - kan vi give vores kosmiske nabolag en makeover, og vise en bemærkelsesværdig reduktion i antallet af galakser omkring os i forhold til de første antagelser"

Det antyder at mørkt stof altså på en eller anden måde rent faktisk reagerer på fotoner og dermed måske endda også (bare en tanke) at det vil kunne observeres ...

KILDE: Durham University
LÆS OGSÅ: Hvor er alle dværgene?
LÆS OGSÅ om Mørkt stof jævnt fordelt i Mælkevejen