Interstellart stof

Analyser af billeder fra ESA's infrarøde Herschel rumteleskop, har afsløret store tråde af kolde støvskyer i det interstellare rum i Mælkevejen.

De mørke støvskyer er mere end 100lysår lange og 10 lysårbrede, og indeholder hver mere end 10.000 solmasser. Det er dermed nogle af de største filamenter man kender i Mælkevejen!

Kilde: 'Threading the Milky Way' fra ESA<
Billede af meagnetfeltlinier i Orion-tågen
Det er lykkedes at kortlægge magnetfeltlinjerne i Orion-tågen, med ESA's Planck satellit. De seneste år har man erkendt at stjernedannelser erlangt mere komplicerede end bare "gasser der falder sammen", men at blandt andet magnetfelter har en stor betydning.

Kilde:'Star formation and magnetic turbulence in the Orion Molecular Cloud' fra ESA
Af Ole J. Knudsen, SAC Institute of Physics and Astronomy Aarhus University

Det berømte Hubble billede Det berømte billede af Pillars of Creation - eller Skabelsens Søjler foreligger nu i en slags 3D-udgave. Og billederne viser at de ikke er udtryk for skabelse, men snarere detsruktion

Det er MUSE-instrumentet på ESOs Very Large Telescope i Chile, som har leveret varen til det første tredimensionelle overblik over området i den støv- og gaståge, som kaldes Ørnetågen, eller Eagle Nebula. I 3D ser man hvor de enkelte søjler befinder sig i forhold til hinanden, og der dukker mange nye detaljer op - blandt andet en hidtil uopdaget jet fra en ung stjerne. Men "skynd dig, kom! om føje år" er de væk. De klare stjerner i området, som har skabt søjlerne udsender intens stråling og stjernevinde, som også får dem til at fordampe allerede om cirka tre millioner år.

Det originale billede af de berømte Pillars of Creation blev optaget med NASAs og ESAs Hubble Rumteleskop for omkring tyve år siden. Det blev omgående et af de mest berømte og udtryksfulde Hubble-billeder. Siden har disse bølgende skyer, som strækker sig over afstande på nogle få lysår slået både forskere og lægfolk med undren.

Søjlerne og den nærtliggende stjernehob NGC 6611 er en lille del af det område med stjernedannelse, som kaldes Ørnetågen; Eagle Nebula, eller Messier 16. Afstanden til området er omkring 7.000 lysår, i retning mod stjernebilledet Slangen, Serpens.

Pillars of Creation er et klassisk eksempel på de søjler, som dannes i de enorme støv- og gasskyer, hvor nye stjerner hele tiden dannes. Søjlerne opstår når nydannede enorme blåhvide O og B stjerner udsender kraftig ultraviolet stråling og stjernevinde, som blæser de lettere materialer væk fra sig. Der hvor der er tættere samlinger af gas og støv, er der større modstand, og i "skyggen" af sådanne klumper kan stoffet skjule sig for den intense stråling fra O og B stjernerne. Det er det, der danner de søjler eller "elefantsnabler", som vi ser som slørede vifter, der peger væk fra de klare stjerner.

Den konstante nedbrydning af søjlerne og deres rumlige retninger kan vises med de nye målinger fra ESOs MUSE instrument på Very Large Telescope.

MUSE viser, at spidsen af den venstre søjle vender imod os, og den sidder som afslutning på en søjle, som befinder sig bag NGC 6611 - til forskel fra de andre søjler. Det er spidsen af søjlen, som får den voldsomste stråling fra stjernerne i NGC 6611, og derfor ser den for os klarere ud, end søjlerne nederst til venstre, i midten og til højre. Spidserne af de søjler vender faktisk væk fra os.

Astronomerne håber på bedre at kunne forstå hvordan unge O og B stjerner som dem i NGC 6611 påvirker dannelsen af den næste generation af stjerner i en hob. Det har længe været kendt, at der dannes protostjerner i disse skyer, så i den forstand er de virkelig skabelsens søjler. De nye undersøgelser har også bekræftet, at der er to stjerner under dannelse inde i den venstre og den midterste søjle. Desuden er der en nyopdaget jet af varm gas fra en ung stjerne.

Det er et kapløb med tiden, om der bliver dannet flere stjerner i disse udsatte områder, for den intense stråling fra de første stjernegenerationer gnaver hastigt det stof væk fra søjlerne, som de nye stjerner har brug for.

Med MUSE har det været muligt at måle hvor hastigt denne fordampning sker, og dermed kan forskerne vurdere, hvornår søjlerne er helt væk. I løbet af en million år forsvinder der omkring 70 gange mere stof end Solen vejer. Vurderingen er, at de i øjeblikket vejer omkring 200 gange mere end Solen, så søjlerne kan eksistere i endnu omkring tre millioner år - et øjeblik i Universets historie. Et bedre navn for de berømte søjler kunne derfor være Pillars of Destruction istedet.

Kilde: 'The Pillars of Creation Revealed in 3D'c(ESO)
Det mørke stofs fordeling ispiral og elliptiske galakser En af de største overraskelser i de seneste årtier, var da man fandt at stjernerne roterer meget hurtigere om galakserne end man forventede;Årsagen var at galakserne også er fulde af mørkt stof
Elliptiske- og spiralgalakser ser meget forskellige ud, så deres masse også burde være forskelligt fordelt. Men en undersøgelse af stjernernes rotationshastighed, viser at deres masse er ens fordelt. Årsagen er siger forskerne, at det mørke stof og det almindelige stof samarbejder ('konspirerer') om at udfylde rummet, så massefordelingen bliver den samme.

'The Dark Matter ‘conspiracy’
Stjernedannelse Lige efter Big Bang var der ikke meget vand, fordi ilten somindgår i vand, først skulle dannes i de første generationer stjerner. Men en ny undersøgelse af interstellare skyer viser at der kan have været masser af vand; "Vi studerede kemien i unge molekylære skyer som indeholdt tusinde gange mindre ilt end Solen. Til vores overraskelse fandt vi, at de indeholderlige så meget vand, som vi ser i vores egen galakse" siger astrofysikeren Avi Loeb fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics (CfA).
Dermed kan der lokalt have have været masser af vand i universet allerede efter få milliarder år.

Læs 'Water Could Have Been Abundant in the First Billion Years'