Interstellart stof

Barnard 59  som er en del af Man lærer ofte mere af sine fejl end successer. Så en gruppe astronomer har studeret en stor og tæt gaståge i Mælkevejen - B-59 "Pipe nebula" - som ikke danner nye stjerner, til trods for at den indeholder en række tætte klumper.
Og studiet af den 10 x 46 lysår store tåge, viser at manglen på stjernedannelser skyldes at den er meget kold med temperaturer på kun 13-19 K. De har også fundet at mængden af N2H+ lader til at være et nøgle-element i succesen for stjernedannelser

Kilde: Harvard Smithsonian
Mælkevejens halo af mørkt stofMørkt stof er ikke kun noget der omgiver galaksehobe i det fjerne univers, men omgiver og gennemtrænnger også vores egen galakse Mælkevejen.
Og de modeller man har af Mælkevejens dannelse medtager også det mørke stof og dets tyngdepåvirkninger.

Problemet er bare at computersimulationerne viser at der burde være væsentligt flere dværg-galakser rundt om Mælkevejen end vi kan observere, og det får nogle forskere til at tvivle på det mørke stof eller dets egenskaber

Computersimulation af mørkt stof om Mælkevejen
Computersimulation af mørkt stof om Mælkevejen
Men ligesom almindeligt stof, klumper mørkt stof også sammen. Derfor har engelske forskere eksperimenteret med forskellige grader af variationer i det tætheden af det mørke stof (Se ill. th.)

Normalt spærrer det mørke stof almindeligt stof inde og supplerer dermed tyngdekraftens arbejde på at samle stjerner og galakser. Og ifølge teoretikerne og kosmologerne (Der arbejder med universts fødsel) skulle galakserne være omgivet af haloer af mørkt stof som medvirker til at samle galakser og dværggalakser. Men hvis haloerne spredes lidt, vil antallet af dværggalakser også falde og dét kan forklare de manglende dværggalakser!

Det antyder at det mørke stof i haloerne påvirkes af galakserne, når det på den måde reagerer på galakserne og giver plads til dem - på bekostning af dværggalakserne.

"Det er et eksempel på, hvordan en kosmologisk måling, i dette tilfælde antallet af galakser om Mælkevejen, er påvirket af de mikroskopiske skalaer for partikelfysik" siger Dr.Celine Boehm og fortsætter "..computersimuleringerne som tillader det mørke stof at være lidt mere interaktivt med resten af materialet i Universet - såsom fotoner - kan vi give vores kosmiske nabolag en makeover, og vise en bemærkelsesværdig reduktion i antallet af galakser omkring os i forhold til de første antagelser"

Det antyder at mørkt stof altså på en eller anden måde rent faktisk reagerer på fotoner og dermed måske endda også (bare en tanke) at det vil kunne observeres ...

KILDE: Durham University
LÆS OGSÅ: Hvor er alle dværgene?
LÆS OGSÅ om Mørkt stof jævnt fordelt i Mælkevejen
LUPS 3 widefield Den edderkoppeformede gas- og støvsky Lupus 4 spærrer for baggrundsstjernerne, som en mørk sky på en måneskinsløs nat. Selvom skyen ser skummel ud nu, er der tætte lommer af stof inden i Lupus 4 og andre skyer som den, hvor der dannes nye stjerner som vil sprede skydækket og skabe lys

Lupus 4 befinder sig omkring 400 lysår fra Jorden, og den ligger på grænsen imellem stjernebillederne Lupus (Ulven) og Norma. Der er flere skyer af samme slags i området, i en åben stjernehob, som kaldes Scorpius-Centaurus OB associationen. En OB association er en relativt ung, men meget spredt samling af stjerner [1]. Stjernerne stammer sandsynligvis alle fra den samme enorme sky af støv og gasarter.

Når man arbejder med stjernernes tidlige dannelseshistorie, er Lupusskyerne særligt spændende, fordi de ligger så forholdsvis tæt på os. Unge stjerner spredes med tiden fra hinanden, og vores egen Sol er dannet under lignende forhold. Det sker for de fleste stjerner i vores galakse, Mælkevejen.

Den første til at beskrive Lupusskyerne i astronomilitteratuern var den amerikanske astronom Edward Emerson Barnard fra 1927. Lupus 3 er den, vi bedst kender. Den er nabo til Lupus 4, og den indeholder mindst 40 nyudklækkede stjerner, som er dannet i løbet af de seneste 3 millioner år. De er lige på nippet til at tændes som rigtige stjerner (eso1303). Energikilden i disse ungdommelige stjerner, som kaldes T Tauristjerner, er den varme, som opstår fordi de trækker sig sammen. Voksne stjerner som Solen får deres energi fra en anden kilde, nemlig fusion, eller sammensmeltning af hydrogen (brint) og andre grundstoffer.

LUPUS 4

I det kolde indre af Lupus 4 er der kun opdaget nogle få T Tauristjerner, men tågen lover godt i denne henseende, for den har en tæt, men stjernetom kerne. I løbet af få millioner år vil den kerne udvikle sig til T Tauristjerner. Lupus 3 er ældre end Lupus 4, og det kan man se netop fordi der er udviklet flere stjerner i den førstnævnte.

Hvor mange stjerner kommer der så til at stråle ud fra det indre af Lupus 4? Det kommer an på, hvor meget stof den indeholder, og det er der delte meninger om. I to undersøgelser er man enige om en samlet masse på omkring 250 gange Solens, men i en anden undersøgelse, med en anden metode ender med et overslag på 1600 solmasser. Uanset hvem, der har ret, vil skyen blive til masser af klare nye stjerner. Ligesom skyerne her på Jorden på et eller andet tidspunkt spreder sig og giver plads for solskinnet igen, så vil denne skumle kosmiske sky også sprede sig, så det klare stjernelys trænger ud.

Kilde: ESO

Brun dværg stjerneAnalyser af en nyopdaget brun dværgstjerne kaldet WISE J0855-0714 kun 7,3 lysår herfra, viser at den er omgivet af en stor sky af vand

En brun dværg er en lille "mislykket" stjerne af Jupiterstørrelse som ikke har opnået den nødvendige masse til at blive varm nok til at antænde kernereaktioner.
WISE J0855-0714 adskiller sig lidt fra andre kendte brune dværge ved at 1) være meget kold med en temperatur omkring frysepunktet, og 2) ved at være Solens fjerdenærmeste nabostjerne, kun ca. 7 lysår herfra.

Det er første gang man har fundet deciderede "vandskyer" udenfor solsystemet. I solsystemet har man fx. fundet dem om Jupiter og Saturn.

Kilde: Science Magazine
Grundstoffet flour som de fleste kender fra tandpasta, har længe været omgivet af mystik, fordi man ikke rigtigt kan forklare hvor det kom fra da Jorden blev dannet, fordi ma ikek finder så meget af det i de interstellare støvskyer stjerner normalt dannes af.
Der har derfor hidtil været 3 teorier om Flours oprindelse. Og en ny sammenligning af Flour i stjerneresters spektrum, bekræfter teorien om at Jordens Flour stammer fra en stjerne der eksplodere lidt før Solsystemet blev dannet.
Kilde: Lund Universitet