Interstellart stof


Efter at have ledt efter måde at måle det mørke stof på, mente astronomer der havde studeret Abell3827 at have fundet en måde. Normalt er galakser og mørkt stof uadskilleligt. Men hvis mørkt stof kan interagere med andet end tyngdekraft, burde det være muligt at finde galakser der løsriver sig fra det,og det mente man for 3år siden at have fundet i Abell3827. Men efterfølgende observationer ved længere bølgelængder med ALMA, fandt bagvedliggende galakser som afslørede at der er mørkt stof om galaksen.
Dermed er man tilbage i mørket om det mørke stof. Imens erd er andre nye teorier om mørkt stofs egenskaber. Man har derfor simuleret det mørke stofs reaktioner i galaksekollisioner ud fra disse teorier og leder videre efter tilfælde hvor forholdene vil gøre det muligt at af- eller bekræfte teorierne, skriver Durham University
Den interstellare asteroide Oumuamua
9 oktober 2017 opdagede astronomer en stor hurtig asteroide, i en meget åben bane. Man kunne hurtigt konkludere at den kom fra det interstellare rum og ville fortsætte ud af solsystemet igen. Den kom fra retningen mod stjernebilledet Lyren, men man vidste ikke hvilken stjerne eller hvor lang tid den har rejst i rummet. Nye analyser publiceret på arxiv.org/abs/1712.04435 viser at hvis den kom fra en anden stjerne, må det have været en dobbeltstjerne for at kunne have sendt den ud af systemet med så stor fart
En mørk sky af kosmisk støv slanger sig hen over dette fantastiske vidvinkelbillede, hvor nyfødte stjerner prøver at oplyse mørket. Den tætte støvsky er området Lupus 3, hvor der dannes nye stjerner også lige nu. Strålende stjerner dannes ud fra tætte klumper af gasarter og støv. Billedet er en mosaik af billeder taget med VLT Survey teleskopet og med MPG/ESO 2,2m teleskopet, og er det hidtil mest detaljerede billede, vi har af området .

Lupus 3 området findes i stjernebilledet Skorpionen (Scorpius) og blot 600 lysår fra os på Jorden. Området er en del af et endnu større kompleks af støvskyer, som kaldes Lupus Clouds. Navnet kommer fra det nærliggende stjernebillede Ulven (Lupus). Skyerne minder om røgskyer, som hvirvler hen over en baggrund af millioner af stjerner, men faktisk er skyerne det, som kaldes en mørk tåge.

Interstellare tåger (nebulae), er store områder med gasarter og støv, som strækker sig over hundredevis af lysår imellem og omkring stjernerne. Mange tåger lyser op i fantastiske farver, fordi der er varme stjerner med kraftig stråling i nærheden, mens de mørke støvtåger skygger for lyset både fra de stjerner, som befinder sig bag ved og længere væk, og dem, som gemmer sig inde i støvet. Støvtågerne kaldes også absorptionståger, fordi de består af tætte, kolde støvmængder, som opsluger og spreder det lys, som prøver at passere igennem tågerne.

De to mest berømte mørke tåger er Kulsækken og Great Rift, som begge er så store, at de kan ses med det blotte øje.

Lupus 3 er noget skæv i faconen; den ligner en slange, som har været ude for et road kill. På billedet her ser man den markant, med tykke mørke bånd i kontrast til de klare blå stjerner i midten. Ligesom i de fleste andre tåger, sker der stjernedannelse i området her. Her skjuler sig både protostjerner og meget unge stjerner, og processer i området kan forårsage, at der dannes tættere klumper i tågen. Tyngdekræfterne i stoffet forårsager, at klumperne bliver varmere, og at trykket stiger. Med tiden er det de klumper, som bliver til protostjerner rundt omkring dybt inde i klumperne.

Det er lige netop det, der er sket for de to klare stjerner i midten af billedet. Tidligere i deres tilværelse blev deres stråling blokeret af det tætte støvlag, så de da kun ville have været synlige i teleskoper med følsomhed i de infrarøde bølgelængder og i radiobølgeområdet. Efterhånden, som stjernerne blev varmere og klarere, fejede deres kraftige stråling omgivelserne fri for rester af gas og støv, så de nu skinner klart ud fra det, som en gang var deres skumle barnekamre.

At forstå stjernedannelsesprocesserne kræver, at man forstår, hvad der sker i disse tåger. Faktisk mener forskerne, at Solen blev dannet i et område, som var meget lig Lupus 3, men for mere end fire milliarder år siden. Lupus 3 er et af de områder med aktiv stjernedannelse, som befinder sig tættest på os, så derfor er den ofte blevet studeret. I 2013 blev MPG/ESO 2,2-metertelskopet på ESOs La Silla Observatorium i Chile brugt til at optage et mindre billede af de samme 'røgskyer' og smukke stjerner.
Skrevet af ESO
Methanol i interstellare tåger
De seneste år, har man erkendt hvor stor en rolle magnetfelter spiller i dannelsen af stjerner, stjernetågers udformning og galaksers udforminig Svenske forskere fra Chalmers Tekniske Högskola i Göteborg, har vist hvordan man kan bruge den simpleste form for alkohol - methanol - til at identificere magnetfelter i de interstellare skyer, og dermed hurtigt kortlægge magnetfelterne og deres indflydelse. Methanol er nemlig ret let almindeligt i stjernetåger, og endda forholdsvist let at identificere og kortlægge. Og da det er stærkt polært, følger det gerne magnetfeltlinierne, så man kan følge magnetfeltlinierne.
Over det meste af himlen har man fundet inerte kolde gasser. Men nogle af disse gasser danner strømme, som med hastigheder op til 100km/s, bevæger sig med markant anderledes hastigheder end "baggrunden".

Indtil for et årti siden vidste man ikke hvad- eller hvor de var. Men man har de seneste år fundet at disse strømme, hører til tæt om Mælkevejen og alle befinder sig indenfor 30.000 lysår fra Mælkevejens skive.

Kilden til gasserne er stadig usikker, men den store hastighedsforskel gør det klart at de er separate objekter fra den øvrige gas.

Én af strømmene kender man dog kilden til da den ender i de Magellanske skyer og derfor ret sikkert er strømme af gasser, som suges ind i Mælkevejen af dens tyngdekraft.
De øvrige strømmes oprindelse er derimod uklar.

Kortlægning af gasstrømmene
International Centre for Radio Astronomy Research (ICRAR) har sammen med Effelsberg 100m radioteleskopet, de seneste år kortlagt de kolde gasser i et all-sky survey med en hidtil uhørt opløsning.

For at adskille de hurtigere strømme af gasser, har Dr Tobias Westmeier fra University of Western Australia derfor isoleret de hurtige gasstrømme fra kortlægningen i en ny undersøgelse af dataene.

Dermed har han skabt et nyt langt mere detaljeret kort end noget tidligere, af de hurtige strømme. Og resultatet afslører hidtil ukendte filamenter, grene og klumper i gas-strømmene. "Det er meget spændende at begynde at kunne se al strukturen i disse højhastigheds-skyer" siger Westmeier.

Man ved som sagt at gasserne er lokale omkring Mælkevejen og kender allerede kilden til en af dem - Magellan-strømmen. Mens de øvrige er en kombination af gasser på vej ind i- elle rud af Mælkevejen. Men med de nye data kan man nu også fastlægge deforskellige strømmes oprindelse. Hver strøm har selvfølgelig sin egen historie, men Westheimer siger om fundende:
"Vi er ret sikre på oprindelsen af en af de lange gasstrømme kendt som Magellan strømmen, fordi den ser ud til at være forbundet med de magellaniske skyer. Men resten er oprindelsen ukendt og indtil for omkring et årti siden, var selv afstanden til højhastigheds-skyerne et mysterium.” sagde dr. Westmeier.
"Vi ved nu, at skyerne ligger meget tæt på Mælkevejen, inden for omkring 30.000 lysår af disken,"
"Det betyder, at det sandsynligvis enten er gas, der falder ind i Mælkevejen eller udstrømninger fra den; Stjernedannelser og supernova-eksplosioner, kan fx skubbe gasser ud af- og højt over disken."

Undersøgelsen er bla. offentliggjort her og publiceret her