Ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope har astronomer opdaget en gassky, der er flere gange tungere end Jorden og som accelerer hurtigt i retning mod det sorte hul i Mælkevejens centrum. Det er første gang nogensinde, at en sådan dødsdømt sky, som nærmer sig et supertungt sort hul, er blevet observeret. SE SIMULATIONEN

Under et 20-årigt program, hvor ESO-teleskoper bliver brugt til at følge bevægelsen af stjerner omkring det supertunge sorte hul i midten af vores galaksehar et hold af astronomer under ledelse af Reinhard Genzel fra Max-Planck Instituttet for Ekstraterrestrisk Fysik (MPE) i Garching, Tyskland, opdaget et unikt nyt objekt, der hurtigt nærmer sig det sorte hul.

I løbet af de seneste syv år er dette objekts hastighed næsten blevet fordoblet og er nået op på mere end 8 millioner km/t. Det bevæger sig i en meget langstrakt bane og i midten af 2013 vil det passere kun omkring 40 milliarder kilometer fra det sorte huls begivenhedshorisont, en afstand på omkring 36 lystimer. På astronomisk målestok er det en ekstrem nærkontakt med et supertungt sort hul.

Objektet er langt køligere end de omkringliggende stjerner (kun omkring 280 grader Celsius), og består mest af brint og helium. Det er en støvet, ioniseret gassky, der er omkring tre gange tungere end Jorden. Skyen gløder pga. den stærke ultraviolette stråling, der kommer fra de varme omkringliggende stjerner i Mælkevejens tætpakkede centrum.

Skyens nuværende tæthed er meget højere end den varme gas omkring det sorte hul. Men efterhånden som skyen kommer tættere på det sultne uhyre, vil et stigende ydre tryk presse skyen sammen. Samtidig vil den enorme tyngdepåvirkning fra det sorte hul, der er fire millioner gange tungere end Solen, fortsætte med at accelerere den indadgående bevægelse og strække skyen ud langs dens bane.

”Ideen om, at en astronaut tæt på et sort hul strækkes ud og ligner spaghetti, kendes fra science fiction. Men nu kan vi se at det sker i virkeligheden for den nyopdagede sky. Skyen vil ikke overleve dette møde,” forklarer Stefan Gillessen (MPE) hovedforfatteren af artiklen.



Skyens kanter er allerede begyndt at gå fra hinanden og splittes, og den forventes at gå helt i opløsning i løbet af de næste par år. Astronomerne kan allerede se klare tegn på skyens tiltagende opløsning i perioden mellem 2008 og 2011.

Materialet forventes også at blive meget varmere, når det nærmer sig det sorte hul i 2013, og det vil sandsynligvis begynde at udsende røntgenstråler. Der er i øjeblikket kun lidt materiale tæt på det sorte hul, så det nyankomne måltid vil være det sorte huls dominerende brændstof i løbet af de næste par år.

Én forklaring på dannelsen af skyen er, at dens materiale kan være kommet fra nærtliggende unge tunge stjerner, der hurtigt mister materiale på grund af stærke stjernevinde. Sådanne stjerner blæser bogstaveligt talt deres egen gas væk. Kolliderende stjernevinde fra en kendt dobbeltstjerne i kredsløb omkring det centrale sorte hul har måske ført til dannelsen af skyen.

”De næste to år vil blive meget interessante, og vil efter alt at dømme  give os meget værdigfulde oplysninger om hvordan stof opfører sig omkring sådanne bemærkelsesværdige tunge objekter,” siger Reinhard Genzel afslutningsvis.

Resultaterne bliver offentliggjort den 5. januar 2012 i tidsskriftet Nature.

Kilde: ESO