Udskriv
Overordnet kategori: Astronomi
Kategori: Interstellart stof

Selvom mørkt stof er blevet påvist talløse gange ved at registrere dens tyngdepåvirkning, er det endnu ikke lykkedes at se det direkte endnu, så der er flere teorier om præcist hvad mørkt stof er. En af disse teorier er, at det er et stort antal spredte små stellare sorte huller, der er efterladt efter den første generation stjerner efter Big Bang.

Men selvom vores galakse skulle være omgivet af sådanne inerte sorte huller i det tommer rum mellem galakserne, som dermed end ikke udsender en smule røntgenstråling, vil de jo stadig være usynlige.
Et forskerhold har derfor regnet på hvor mange der burde være mellem Mælkevejen og vores nabogalakse Andromedagalaksen M31. Og med den mængde der skal til for at forklare det mørke stofs masse, burde de i løbet af en nat kunne observere flere tusinde formørkelser af stjerner i M31.

Så ved at bruge Subaru-teleskopets Hyper Suprime-Cam, som kan se hele det centrale M31 gav de sig til at lede efter tegn på sådanne formørkelser, men fandt kun én!

Dermed har de kunnet tilbagevise at i alt fald lokalt mørkt stof er gamle sorte huller, skriver Subaru observatoriet