Stjernedannende gaståger spredes når de første af de store unge stjerner eksploderer som supernovaer. Men nye computersimulationer viser at strålingstrykket fra klynger af de massive stjerner begynder at sprede tågerne længe inden de eksploderer.

Når store interstellare skyer falder sammen, dannes der stjernehobe. Stjernehobene spredes med tiden, og blandes med den interstellare stjerne-population.

Men det er kun dele af skyerne der falder sammen. Resten af dem spredes når de største stjerner kommer igang.

Hidtil har man ment at det er supernova-eksplosionerne der spreder dem, når de tungeste stjerner eksploderer efter et par millioner år.

Men nye simulationer viser, at strålingstrykket fra de klumper af de tunge stjerner er nok til at sprede skyerne, eller i alt fald danne tomme bobler inden i tågerne. Simulationerne viser konsistent, at strålingstrykket alene er nok til at sprede de interstellare skyer med tiden. Men inden da vil supernovaerne normalt have fjernet de sidste rester.

Forskellen er naturligvis hvornår de spredes; Efter nogle hundredetusinde år eller efter nogle millioner år.

Kilde: Pressemeddelelse fra Canadian Astronomical Society