Udskriv
Overordnet kategori: Astronomi
Kategori: Interstellart stof
Den interstellafre asteroide Oumuamua, som i efteråret 2017 passerede genem solsystemet
Den interstellafre asteroide Oumuamua, som i efteråret 2017 passerede genem solsystemet

Sidste efterår (2017) passerede en uventet gæst gennem det indre solsystem: Det var den ca 400 x 40m store interstellare asteroide Oumuamua. Under passagen forbi Solen fik den ekstra fart på og fortsatte igen ud af solsystemet. Den har nu en hastighed på ikke mindre end 112.000km/t og er nu kun ½år efter allerede ude ved Jupiters bane!

Men selvom den nu er så langt væk, studerer astronomer stadig dens bane og har gjort et uventet fund; Den blev naturligvis studeret grundigt da den passerede os,så dens bane er velkendt. Og derfor kan astronomerne også konkludere at den er 25.000km længere ude end man havde beregnet og må derfor have fået fart fra andet og mere end bare Solens tyngdekraft!

Ved analyser af dens spektre konkluderede man at det var en metallisk klippeasteroide omgivet af nogle gasser. Derfor regner astronomerne med at det er disse gasser som er fordampet fra asteroiden og givet den en ekstra fremdrift - et fænomen som også er velkendt blandt kometer som jo også udspyr gasser, skriver NASA under titlen ...First Known Interstellar Object Gets Unexpected Speed Boost.

Er Oumuamua et kunstigt objekt?.
Et metallisk aflangt objekt som laver noget der til forveksling ligner en Gravity Assist manøvre og endda udviser egen fremdrift.Det kan ikke give andet end spekulationer om "Var det mon et interstellart rumskib?"

Den tanke strejfede også SETI forskere som scannede den nøje for elektromagnetisk stråling og radiosignaler men fandt intet.
Så der er ikke noget der antyder at den er kunstig .. men det pirrer fantasien om at det ér muligt!