En mørk sky af kosmisk støv slanger sig hen over dette fantastiske vidvinkelbillede, hvor nyfødte stjerner prøver at oplyse mørket. Den tætte støvsky er området Lupus 3, hvor der dannes nye stjerner også lige nu. Strålende stjerner dannes ud fra tætte klumper af gasarter og støv. Billedet er en mosaik af billeder taget med VLT Survey teleskopet og med MPG/ESO 2,2m teleskopet, og er det hidtil mest detaljerede billede, vi har af området .

Lupus 3 området findes i stjernebilledet Skorpionen (Scorpius) og blot 600 lysår fra os på Jorden. Området er en del af et endnu større kompleks af støvskyer, som kaldes Lupus Clouds. Navnet kommer fra det nærliggende stjernebillede Ulven (Lupus). Skyerne minder om røgskyer, som hvirvler hen over en baggrund af millioner af stjerner, men faktisk er skyerne det, som kaldes en mørk tåge.

Interstellare tåger (nebulae), er store områder med gasarter og støv, som strækker sig over hundredevis af lysår imellem og omkring stjernerne. Mange tåger lyser op i fantastiske farver, fordi der er varme stjerner med kraftig stråling i nærheden, mens de mørke støvtåger skygger for lyset både fra de stjerner, som befinder sig bag ved og længere væk, og dem, som gemmer sig inde i støvet. Støvtågerne kaldes også absorptionståger, fordi de består af tætte, kolde støvmængder, som opsluger og spreder det lys, som prøver at passere igennem tågerne.

De to mest berømte mørke tåger er Kulsækken og Great Rift, som begge er så store, at de kan ses med det blotte øje.

Lupus 3 er noget skæv i faconen; den ligner en slange, som har været ude for et road kill. På billedet her ser man den markant, med tykke mørke bånd i kontrast til de klare blå stjerner i midten. Ligesom i de fleste andre tåger, sker der stjernedannelse i området her. Her skjuler sig både protostjerner og meget unge stjerner, og processer i området kan forårsage, at der dannes tættere klumper i tågen. Tyngdekræfterne i stoffet forårsager, at klumperne bliver varmere, og at trykket stiger. Med tiden er det de klumper, som bliver til protostjerner rundt omkring dybt inde i klumperne.

Det er lige netop det, der er sket for de to klare stjerner i midten af billedet. Tidligere i deres tilværelse blev deres stråling blokeret af det tætte støvlag, så de da kun ville have været synlige i teleskoper med følsomhed i de infrarøde bølgelængder og i radiobølgeområdet. Efterhånden, som stjernerne blev varmere og klarere, fejede deres kraftige stråling omgivelserne fri for rester af gas og støv, så de nu skinner klart ud fra det, som en gang var deres skumle barnekamre.

At forstå stjernedannelsesprocesserne kræver, at man forstår, hvad der sker i disse tåger. Faktisk mener forskerne, at Solen blev dannet i et område, som var meget lig Lupus 3, men for mere end fire milliarder år siden. Lupus 3 er et af de områder med aktiv stjernedannelse, som befinder sig tættest på os, så derfor er den ofte blevet studeret. I 2013 blev MPG/ESO 2,2-metertelskopet på ESOs La Silla Observatorium i Chile brugt til at optage et mindre billede af de samme 'røgskyer' og smukke stjerner.
Skrevet af ESO