Et nyt billede af Pibetågen eller Barnard59  fra ESO's 2,2m Wide Field teleskop, afslører den som en gold tåge uden ret mange stjernedannelser.

Pibetågen er et glimrende eksempel på en mørk tåge. Oprindeligt troede astronomer, at det var områder i rummet, hvor der ingen stjerner var. Men senere blev det opdaget, at mørke tåger faktisk består af skyer af interstellart støv, så tykt at det kan blokere lyset fra stjernerne. Pibetågen ses som en silhuet mod de rige stjerneskyer, der er tæt på Mælkevejens centrum i stjernebilledet Ophiuchus (Slangebæreren).

Barnard 59 danner mundstykket på Pibetågen og er hovedmotivet på dette nye billede fra Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2m teleskopet. Denne mærkelige og komplekse mørke tåge ligger omkring 600-700 lysår væk fra Jorden.

Tågen er opkaldt efter den amerikanske astronom Edward Emerson Barnard, der var den første som systematisk registrerede mørke tåger ved at bruge fotografier taget med lang eksponeringstid, og han var én af dem, der indså deres støvede natur. Barnard katalogiserede i alt 370 mørke tåger over hele himlen. Han var en selvlært mand, der købte sit første hus med præmiepenge fra opdagelsen af flere kometer. Barnard var en ekstraordinær observatør med et enestående syn, der bidrog indenfor mange områder af astronomien i det sene 19. og tidlige 20. århundrede.

Ved første øjekast, vil din opmærksomhed sandsynligvis ledes til midten af billedet, hvor mørke snoede skyer ligner lidt benene på en stor edderkop, der strækker sig over et net af stjerner. Men efter lidt tid vil du begynde at lægge mærke til adskillige finere detaljer. Tågede, røgagtige former i midten af mørket lyses op af nye stjerner, der dannes. Stjernedannelse er almindeligt i områder, der indeholder tætte molekyleskyer, som i mørke tåger. Støvet og gassen vil klumpe sig sammen under påvirkning af tyngdekraften og mere materiale vil blive tiltrukket indtil stjernen er dannet. Men sammenlignet med lignende områder, gennemgår Barnard 59 forholdsvis lidt stjernedannelse og har stadig en stor del støv.

Hvis du ser nøje efter, kan du også se mere end et dusin små blå, grønne og røde striber spredt henover billedet. Det er asteroider, stykker af sten og metal, der er et par kilometer i diameter, og som kredser om Solen. De fleste ligger i asteroidebæltet mellem Mars’ og Jupiters baner. Barnard 59 er omkring ti millioner gange længere væk fra Jorden end disse små objekter.

Og endelig, mens du nyder denne righoldige mosaik af himmellegemer, overvej da et øjeblik, at når du kigger op på dette område på himlen her fra Jorden, så vil hele dette billede kunne være bag din tommelfinger, når du holder armen strakt ud foran dig, selvom det er omkring seks lysår i diameter i den afstand som Barnard 59 ligger i.

Kilde: ESO