Print
Parent Category: Astronomi
Category: Interstellart stof
Den interstellare komet C2019Q4 eller 2i/Borisov's bane gennem Solsystemet
Den interstellare komet C2019Q4 som blev opdaget i sommer, har fået det officielle navnet 2i/Borisov, hvor "2i" betyder 2'et interstellare objekt. Den første interstellare asteroide Oumuamua, hedder derfor nu officielt 1i/Oumuamua.

Astronomer fra hele verden har fulgt og analyseret 2i/Borisov, siden man blev opmærksom på den. Studier af den viser at den indeholder kulstofforbindelsen Cyanogen, som også er meget almindelig i kometer fra vores eget solsystem. Det mest bemærkelsesværdige ved den er faktisk at det støv og gas den udsender, ligner vores egne kometers meget, bortset fra at hele dens overflade lader til at være aktiv. Analyserne er publiceret på https://arxiv.org/abs/1909.12144" target="new">arxiv.org/abs/1909.12144.

De periodiske kometer, hvor overfladen er dækket af sten, fordi overflade-isen er smeltet af ved tidligere passager, er mere sporadisk aktive. Så vores egne kometer lader med andre ord til at være ret repræsentative for kometer i almindelighed, og det er godt nyt.
Asteroiden 1I/'Oumuamua susede gennem solsystemet og var væk på uger, men komet 2i/Borisov vil være til at observere i flere måneder. Så selvom den ser almnindelig ud nu vil astronomerne følge den med stor interesse, fordi gasser fra afsmeltningen på dens overflade, efterhånden vil afdække dens indre skriver Queens University Belfast