Interstellart stof

Kattepotetågen NGC 6334 og NGC 6357
Kattepotetågen NGC 6334 og NGC 6357

ESO har taget dette enorme billede med deres (næsten) nye 256megapixel OmegaCAM gennem 2,6m Very large Survey Telescope (VST).
Billedet af Kattepotetågen (de 3 lyse tåger øverst) og den lidt fjernere tåge NGC6357 er en mosaik af flere billeder, hvor originalen fylder 5,4GB!
LÆS MERE på ESOs pressemeddelelse 'eso1705da'
Orion A molekylskyen er en af de nærmeste kendte stjernefabrikker, "kun" 1.350 lysår fra Jorden. Det nye mosaikbillede her er et af de største nær-infrarøde billeder af området, som nogensinde er skabt. Det er optaget med VISTA infrarødteleskopet på ESO's Paranalobservatorium i Chile. På billedet finder man mange unge stjerner, og andre himmelobjekter, som ikke kan ses i synligt lys, skjulte som de er dybt inde i de kosmiske støvskyer.


VISION survey (VIenna Survey In Orion), som det nye billede kaldes, er en motage af flere billeder optaget i den nær-infrarøde del af spektret med VISTA surveyteleskopet på ESOs Paranalobservatorium in i Chile. Billedet dækker hele det område, som kaldes Orion A molekylskyen, og det er den ene af de to enorme molekylskyer, som udgør Orion molekylskykomplekset (OMC). Orion A har en udstrækning på himlen på omkring otte grader, og den findes syd for den kendte Oriontåge i Orions Sværd.

VISTA er Verdens største oversigtsteleskop, og det har et stort synsfelt, som dækkes af meget følsomme infrarøddetektorer. Det gør instrumentet ideelt til at optage dybe infrarødoptagelser af høj kvalitet.

VISION oversigtsprojektet er resulteret i et katalog med næsten 800.000 stjerner, unge stjerner under dannelse og fjerne galakser. Det er den hidtil bedste dækning af himlen både i udstrækning og i dybde.

Med VISTA kan man se lys, som det menneskelige øje ikke kan opfatte, og det gør det muligt for astronomerne, at finde ellers usynlige objekter inde i denne vuggestue for unge stjerner. I infrarødt lys er deres dyner af støv nemlig mere gennemsigtige.

Det nye billede her er endnu et trin hen imod et komplet billede af de stjernedannende processer for både tunge og lette stjerner i Orion A. Det mest iøjnefaldende objekt er den flotte Oriontåge, som også kaldes M42. Den ses i venstre side af billedet. Det område er en del af det, som sædvanligvis kaldes Sværdet, midt i det kendte stjernebillede, som er Himmeljægeren of Orion. VISTA-kataloget omfatter både kendte objekter og nyopdagelser. Blandt de sidstnævnte er der fem nye unge stjerner og ti formodede galaksehobe.

Andre steder på billedet kan vi se dybt ind i Orion As mørke molekylskyer og vi finder mange skjulte skatte. Her er skiver af stof, som kan blive til nye stjerner, tåger dannet af nyfødte stjerner - de såkaldte Herbig-Haroobjekter, små stjernehobe og endda galaksehobe, som befinder sig på den anden side af Orion A, langt udenfor Mælkevejen. Med VISION projektet kan man studere de tidligste udviklingsfaser for unge stjerner inde i de nærmeste molekylskyer.

Det nye, meget detaljerede billede af Orion A kan danne basis for nye studier af stjerne- og stjernehobsdannelser, og det er endnu et bevis for VISTAteleskopets unikke evne til at afbilde store himmelområder hurtigt og dybt i det infrarøde.

Kilde: ESO.
Baggrundsstrålingen
Baggrundsstrålingen
Hollandske astronomer har lavet den hidtil største og mest præcise måling af baggrundsstrålingens fluktation. Sammenligninger med kendte lyskilder og især røntgenkilder. Kilden til baggrundstrålingen er stadig uvis og man havde håbet at kunde finde en vis sammenhæng med fordelingen af mørkt stof, men det kunne man afvise efter undersøgelsen. Dermed er fjerne blazarer og kilder i Mælkevejen stadig de to kendte hovedkilder til røntgen baggrundsstrålingen, selv om de ikke er nok til at forklare hele baggrundsstrålingen. Det bedste bud er dermed iflg undersøgelsen at der er en mængde fjerne blazarer som Fermi Large Area Teleskopet ikke er istand til at opløse
University of Amsterdam
Der er måske ikke så meget mørkt stof, og det er måske mere jævnt fordelt i rummet end tidligere ment, hvis man kan tro analyserne af et kæmpe oversigtsstudium foretaget med ESOs VLT Survey Telescope i Chile. Et internationalt forskerhold har brugt data fra oversigtsdatabasen Kilo Degree Survey (KiDS) for at finde ud af, hvordan lyset fra omkring 15 mio fjerne galakser er blevet påvirket af tyngdekræfterne fra stof i Universets helt store skala. De nye resultater ser ud til ikke at stemme med tidligere resultater fra Plancksatellitten.

Hendrik Hildebrandt fra Argelander-Institut für Astronomie i Bonn, Tyskland og Massimo Viola fra Leiden Observatoriet i Nederlandene er ledere af et forskerhol, som kommer fra institutioner over hele Verden. Forskerne har bearbejdet data fra Kilo Degree Survey (KiDS), foretaget med ESOs VLT Survey Telescope (VST) in Chile. Til analysen har astronomerne brugt billeder fra KiDS,af 5 områder på himlen, som dækker et område omkring 2200x større end fuldmånen, og her er der omkring 15 mio galakser.


Den fremragende billedkvalitet, som kan opnås med VST på Paranalobservatoriet kombineret med ny computersoftware har gjort det muligt for forskerne at måle på den effekt, som kaldes cosmic shear (der er ikke noget dansk begreb, som dækker. Shear er vrid eller forskydning) med en nøjagtighed, som er noget af det mest præcise, som endnu er foretaget. Cosmic shear er en variant af en anden effekt; svag gravitationslinsning, hvor lys udsendt fra fjerne galakser bliver afbøjet en smule af tyngdekræfterne fra store stofmængder, som de for eksempel findes i galaksehobe.

Når det drejer sig om cosmic shear er det ikke galaksehobene, men selve Universets storskalastruktur som forvrider lyset, og effekten er endnu svagere. Det er derfor nødvendigt at se på optagelser, som for eksempel fra KiDS, hvor man har vidvinklede optagelser, som samtidigt går meget dybt til svage lysstyrker. Kun i disse tilfælde kan man opfange det meget svage spor af forvridningen, men når det lykkes, kan astronomerne bruge målingerne til at kortlægge fordelingen af det stof i rummet, som forårsager tyngdekræfterne. Det aktuelle arbejde dækker det hidtil største himmelområde, som er kortlagt med denne teknik.

Og nu til det mest spændende: resultaterne ser ud til ikke at stemme overens med det, man har beregnet fra målingerne med European Space Agencys (ESA) Plancksatellit. Planck er den rummission, som indtil nu bedst har kunnet give os de grundliggende værdier for Universets struktur. KiDS-gruppens målinger af, hvor klumpet stoffet er rundt omkring i Universet - og det er en afgørende kosmologisk parameter — er betragteligt lavere end hvad vi tidligere har fået fra Plancks data.

Massimo Viola forklarer: "Det seneste resultat tyder på, at det mørke stof i det kosmiske netværk, hvor der findes omkring en fjerdedel af stoffet i Universet, er mindre klumpet end vi tidligere mente."

Det mørke stof er meget svært at detektere. At det overhovedet er der, kan kun udledes fra de effekter, som tyngdekraften fra mørkt stof har.. Det er undersøgelser, som den aktuelle, som for tiden er de bedste til at afgøre formen, mængden og fordelingen af det usynlige stor.

Det overraskende resultat af undersøgelsen her har også betydning for vores dybere forståelse af Universet og dets udvikling over de næsten 14 milliarder år, det har eksisteret. Når der opstår en så markant uoverensstemmelse med tidligere velfunderede resultater fra Planck, betyder det, at astronomerne må til at omformulere nogle af de helt grundliggende teorier om Universets udvikling.

Hendrik Hildebrandt kommenterer: “Det, vi her har fundet, vil forbedre vores teoretiske modeller for, hvordan Universet har udviklet sig fra starten og indtil idag.”

KiDSanalysen af data fra VST er et vigtigt skridt, men med fremtidige teleskoper vil vi kunne gå endnu dybere og bredere i vores undersøgelser af rummet.

En tredje leder af forskergruppen, Catherine Heymans fra University of Edinburgh i UK tilføjer: “Det er ganske komplekst at trevle udviklingen siden Big Bang op, men ved fortsat at studere de fjerneste egne af himlen, kan vi nå frem til et billede af, hvordan Universet, som det ser ud idag, har udviklet sig"

“Vi finder en spændende afvigelse fra Planck-kosmologien i øjeblikket. Med fremtidige rummissioner som for eksempel Euclidsatellitten og med LSST (Large Synoptic Survey Telescope) vil vi kunne gentage disse målinger, og så vil vil bedre kunne forstå, hvad det virkelig er, Universet forsøger at fortælle os," slutter Konrad Kuijken (Leiden Observatoriet, Nederlandene), som er ledende forsker ved KiDS projektet.

Kilde: ESO
Analyser af Krabbetågen M1, som er resterne af en supernova der blev set eksplodere i år 1054, har identificeret 100 lommer af koldt støv. Den kolde støv er fortættede rester efter supernovaen, som har skabt de tungere grundetoffer og spredt dem i rummet omkring sig. Kortlægningen af stofferne har ifølge forfatterne vist at de tungere grundstoffer stemmer fra supernovaens indre og at de er kølet af, fortættet og har dannet klumerne senere. Det er første gang man så detaljeret har kunnet vise/sige hvordan de tungere grundstoffer fra supernovaer spredes i det interstellare rum.

LÆS arXiv