Astronomer har observeret hjertet af en fjern kvasar med hidtil udset skarphed, to millioner gange skarpere end det er muligt med det menneskelige øje. Observationerne er lavet ved for første gang at sammenkoble APEX teleskopet i Chile med 2 andre teleskoper på forskellige kontinenter.

Det er et afgørende skridt i retning mod det dramatiske videnskabelige mål for ”Event Horizon Telescope”-projektet: at lave billeder af supertunge sorte huller i midten af vores egen og andre galakser.

Astronomer sammenkoblede APEX (Atacama Pathfinder Experiment) med Submillimeter Array (SMA) i Hawaii, USA og Submillimeter Telescope (SMT) i Arizona, USA. De var i stand til at lave de hidtil skarpeste direkte observationer af en fjern galakses centrum, den lysstærke kvasar 3C 279. Den indeholder et supertungt sort hul, der er omkring en milliard gange tungere end Solen og ligger så langt fra Jorden, at det har taget dens lys fem milliarder år om at nå os. APEX er et samarbejde mellem Max-Planck-Institut für Radioastronomie (MPIfR), Onsala Space Observatory (OSO) og ESO. APEX drives af ESO.

Teleskoperne blev koblet sammen med en teknik, der kaldes Very Long Baseline Interferometry (VLBI). Større teleskoper kan lave skarpere observationer og interferometri gør det muligt at få teleskoper til at virke som ét stort teleskop på størrelse med adskillelsen – eller ”baseline” – imellem dem. Når man bruger VLBI kan de skarpeste observationer laves ved at gøre afstanden mellem teleskoperne så stor som muligt. Til deres kvasar-observationer anvendte holdet de tre teleskoper til at skabe et interferometer med en transkontinental baseline på 9447 km fra Chile til Hawaii, 7174 km fra Chile til Arizona og 4627 fra Arizona til Hawaii. Det var helt afgørende at få APEX i Chile koblet på netværket, da det bidrog med de længste baselines.

Observationerne indfangede radiobølger med en bølgelængde på 1,3mm. Det er første gang observationer med en så kort bølgelængde er lavet med så lange baselines. Observationerne opnåede en skarphed, eller vinkelopløsning, på kun 28 mikrobuesekunder – omkring en otte milliardtedel af en grad. Det svarer til at kunne skelne detaljer imponerende to millioner gange bedre end det menneskelige øje. Så skarpe observationer kan undersøge områder med en størrelse mindre end et lysår i kvasaren – en bemærkelsesværdig bedrift for et mål, der ligger milliarder af lysår væk.

Observationerne repræsenterer en ny milepæl mod at lave billeder af sorte huller og deres omgivelser. I fremtiden er det planen at sammenkoble endnu flere teleskoper og derved skabe det såkaldte Event Horizon Telescope. Dette teleskop vil være i stand til at lave billeder af skyggen af det supertunge sorte hul i midten af vores galakse, Mælkevejen, såvel som i andre nærtliggende galakser. Skyggen – et mørkt område set mod en lysere baggrund – opstår, fordi det sorte hul afbøjer lyset og vil være den første direkte observation, der peger på eksistensen af et sort huls begivenhedshorisont, grænsen hvorfra selv ikke lyset kan undslippe.

Eksperimentet er første gang APEX har deltaget i VLBI-observationer og det er kulminationen af tre års hårdt arbejde på APEX’ højtliggende lokalitet på den 5000 meter høje Chajnantor-højslette i de chilenske Andesbjerge. Her er det atmosfæriske tryk kun omkring halvt så stort som ved havniveau. For at gøre APEX klar til VLBI installerede forskere fra Tyskland og Sverige nye digitale dataopsamlings-systemer, et meget præcist atomur og tryksatte dataoptagere, der kunne optage fire gigabits pr. sekund i mange timer under udfordrende miljøforhold. De indsamlede data – fire terabytes fra hvert teleskop – blev sendt til Tyskland på harddiske og bearbejdet på Max-Planck-Institut für Radioastronomie i Bonn.

Den succesfulde tilføjelse af APEX er også vigtig af en anden årsag. Teleskopet deler nemlig lokalitet og mange aspekter af sin teknologi med det nye Atacama Large Millimeter/Submillimeter Array (ALMA) teleskop. ALMA er under konstruktion og vil i sidste ende bestå af 54 paraboler med samme diameter på 12 meter som APEX samt 12 mindre paraboler med en diameter på syv meter. Muligheden for at koble ALMA på netværket er netop nu ved at blive undersøgt. Med det langt større lyssamlende areal for ALMAs paraboler ville observationerne kunne opnå en ti gange større følsomhed end disse indledende tests. Det ville bringe skyggen af Mælkevejens supertunge sorte hul indenfor rækkevidde af fremtidige observationer.

Kilde: ESO