Mælkevejen er en ret typisk mellemstor stjernedannende galakse med en lille bjælke. Men en ting gør den speciel: Vores to følge-galakser der Magellanske skyer. Nu har Australske forskere fundet en perfekt kopi af vores triple-system!

Mange galakser har små dværg-galakser kredsende om sig. Men det er ret sjældent at de er så tæt på som de Magellanske skyer LMC og SMC

Grunden til det er, at de Megallanske skyer faktisk er ved at blive opslugt af Mælkevejen, for når de er så tæt på som de er, er de håbløst fanget af den større galakses tyngdefelt og er ved at blive opslugt.

De Maggelanske skyerDe vil med andre ord kun være der nogle millioner eller milliarder år, før de er væk.

Rent statistisk er det derfor kun 3% af de kendte galakser der har så tætte følge-galakser. Og chancen for at der er 2 er så kun 3% af 3%.

Derudover er selve denne unavngivne galakse også meget lig Mælkevejen: En mellemstor spiralgalakse med en lille bjælke, som det fremgår af billedet øverst.

En gennemgang af en af de mest omfattende astronomiske surveys ved navn Galaxy and Mass Assembly survey (GAMA) som omfatter flere millioner galakser, afslørede derfor også kun 14 systemer der kunne ligne vores, hvoraf kun 2 havde flere ligheder. Og af de to er det altså denne der ligner Mælkevejen mest.

Forskerne bag undersøgelsen har nu fået teleskop-tid på Australiens nationale radio-observatorium og hos ESO for at studere systemet yderligere. Nyere undersøgelser af Mælkevejens umiddelbare omgivelser har afsløret arme af gasser mellem Mælkevejen og de Magellanske skyer. Formålet med denne undersøgelse er at få mere viden om hvordan de interagerere med hinanden i andre tilfælde.

.. udover at få et slags kig på Mælkevejen udefra

Kilde: University of Western Australia
LÆS ARTIKLEN på Harvard