Nye billeder fra ESA's Planck rumteleskop viser store filamenter af koldt støv der strækker sig gennem vores galakse

Analyser af strukturerne kan hjælpe med at bestemme de kræfter der former galakser og holder gang i stjernedannelserne

ESA's Planck rumteleskop er deisgnet til at studere kosmoloiens store mysterier om universets dannelse, men dens nye billeder viser de kolde støvstrukturer i vores egen galakse Mælkevejen.

Billedet herovre viser de filamentære strukurer af støv i vores lille del af Mælkevejen indenfor 500lysår fra Solen. Det er Mælkevejens plan der ses som en lilla streg nederst i billedet.

Billedet er farvekodet til at vise støvets temperatur, hvor de hvide toner er støv der er omkring -220-230grader Celcius, mens de røde toner er de koldeste som kun er -260grader Celcius eller 12grader over det absolutte nulpunkt

De processer der giver disse strukturer deres særlige form er ikke særligt vel forstået. De tættere skyer kaldes de molekylære skyer, mens de mere diffuse kaldes Cirrus skyer (Som de fjerlette høje skyer i Jordens atmosfære), som består af både støv og gasser. Gassen medgår dog ikke i disse billeder.

Der er mange kræfter der påvirker Mælkevejens støv-strukturedr. Tyngdekraften har en dominerende betydning, men galaksens rotation skaber også et spiral-mønster af stjerner, støv og gasser, mens stråling  og og partikel-jets fra stjernerne skubber støv og gasser rundt, ligesom magnetfelter også spiller en rolle, selvom deres udstrækning er ukendt.

Et af de spørgsmål der skal løses er hvorfor der er lignende filamentære strukturer både på det store plan og det lille. "Det er et stort spørgsmål!" siger Jan Tauber fra ESA

De klare pletter i kortet th. her th. er de tætteste områder, hvor der er stjernedannelser.

ESA’s Herschel rumteleskop er beregnet til at studere disse gas- og støvlommer hvor stjernerne dannes i detaljer, men det er kun Planck teleskopet der kan skabe overblikket til at finde dem. De to teleskoper blev opsendt sammen i 2009.

Dette nye billede er en kombination af billeder taget med Planck’s High Frequency Instrument (HFI),ved 540 micrometrer og 350 micrometre, samt et 100-micrometer billede fra 1983 af IRAS satellitten

Kilde: ESA